EtDanskBoligselskabsHistorie

Kritiken og de p rak tiske Forslag skulde have saglig Vægt. En Fo rta le r inden

for sit Fag h a r V a lg e t m ellem a t in d re tte sig unde r de fo rhaandenvæ rende

Forhold, tage S ituationens økonomiske Fordele og M ang ler og be trag te det

som en nogen lunde uvedkomm ende Sag, om ens Gerning samfundsmæssigt

falder mere eller m ind re held ig t ud — eller a t anse det som en n a tu rlig O p

gave, ja som en Fo rp ligtelse a t pege p a a de Brist, der forefindes indenfor Faget,

og a t

stille Forslag

til A fh jæ lpn ing af disse. Nogen M u lighed for a t overlade

denne Rolle til an d re fo relaa de r ikke. da disse and re p a a det paagæ ldende

T idspunkt ikke ønskede a t p a a tag e sig en Opgave, der, saaledes som V erden

nu engang er, a ltid afføde r F rik tion og M odstand, ofte just fra de offen t

lige M ynd igheder, fra hvilke m an skal hen te sine Laanebevillinger til ny t

Byggeri — altsaa en i sig selv lidet fordelag tig eller misundelsesværdig Konstel

lation for den, de r stiller Reform forslag.

Det kunde de rfo r ikke und re, a t der e fte rhaanden samlede sig det, som m an

med et kend t U d try k kunde kalde

en kompakt Majoritet

imod Boligselskabet,

ikke alene p a a G ru n d a f dets V irksomheds Udvidelse — og denne M odstand

var solid nok — , m en i endnu hø jere G rad p a a G rund a f dets

Meningstilkende

givelser,

som m a a tte krydse andres P laner, hvad en ten disse M en inger nu blev

fremsat i konventionel Fo rm overfor M ynd ighederne eller i A rtikler, som af og

til havde en skarp Fo rm for a t kunne ægge O rganisationer, M ynd igheder og

Politikere til Modsigelse.

H ertil kom, a t de t sociale Boligbyggeri ingenlunde va r fastslaaet som andet

end et

Nødmiddel

i tran g e Boligtider. H verken Politikere eller K omm uner i

A lm indelighed v a r a f den Anskuelse, a t m an bu rde opretho lde denne In s titu

tion, endsige søge va rig Forbindelse m ed Boligselskaber, længere end Nødven

digheden bød.

Adskillige v a r in teresseret i a t understø tte dette for et socialt Boligselskab

ubehagelige Syn p a a Sagen, og sa ad an t va r ikke alene T ilfæ lde t fra politisk

Side. Ogsaa

Grundejerforeningerne

saa m ed en vis U ro det sociale Boligbyggeri

udfolde sig, idet m oderne Lejligheder e fte r Sagens N a tu r m a a tte blive en farlig

Konkurrence til de æ ldre. V ed adskillige Lejligheder kom det til særdeles skarpe

Sammenstød m ed Københavns G rundejerfo ren ing unde r Anførsel af dens tem

peram entsfulde Fo rm and , davæ rende K onstruk tø r

Poul C. Rasmussen.

P LA N O M E T B Y G G E S O C IE T E T S T R A N D E R

K la rt kom M odsæ tn ingsfo rho ldet frem , da Selskabets D irek tø r i 1929 °g

193° forte en Række Fo rhand linge r om Oprettelse af et

Byggesocietet,

hvis

Formaal efter V ed tæ g tsudkaste t va r »at udgøre et sam lende O rg an for Bygge

383