væsenet til V aretagelse af dettes almene In teresser og O p g av e r og til Arbejde
for Løsning af de Spørgsmaal, der k n y tte r sig til Byggevæsenets Teknik, Øko
nom i og Finansiering sam t and re h e rm ed fo rbundne Em ne r. Societetet vil søge
a t tilvejebringe en alm indelig Forbindelse m ellem dem , de r frem stiller, og dem,
der b ruge r og bebor Bygninger, for u nd e r et S am a rb e jd e a t næ rm e disse Inter
esser til h inanden« .
D et lykkedes at o p n a a T iltræ d else fra F o rm æ n d en e fo r A kadem isk Arkitektforening
og D ansk Ing en iorforen ing ved A rkitekt
E. Monberg
og In g e n iø r
H. Neergaard
samt
fra D r. phil.
Vilh. Lorenzen
som F o rm a n d i L a n d sfo ren in g e n B ed re Byggeskik. De paa
gæ ldende h avd e orienteret sig in d en fo r deres Bestyrelser og m e n te a t k u n n e repræsentere
disse. Adskillige a n d re Foreningsformæ nd h avd e tilkendegivet deres Interesse.
Selskabets endelige Stiftelse skulde fo reg aa ved et M ø d e i D an sk Ingeniørforenings
Lokaler den
7
.
F eb ru ar
1930
, og h er m ød te R e p ræ se n ta n te r fo r A kadem isk Arkitektfor
ening (A rk itek tern e
Monberg, Hygom
og
Kristen Gording),
D an sk Ingeniørforening
(In g e n iø rern e
Neergaard
og
Kerrn-Jespersen),
In d u s trira a d e t (M ask in ch e f
Munck, Di
rektør Boserup
og D irek tø r
Hans L. Larsen),
D an sk A rk itek tfo ren in g (A rk itek t
Hein
rich Hemsen
), D ansk B yp lan labo rato rium (K o n to rc h e f
Kai Ilen driksen
og Professor
A. R. Christensen),
D e danske H u sm od erfo ren ing er v ed F ru
Carla Meyer,
D e samvir
kende danske L ejerforen inger ved G rosserer
Vald. Sørensen
og A rb e jd e rn e s Andels-Bolig
fo ren ing ved cand . polit.
Svend Nielsen
sam t F o ren ing en a f Byggeinteresserede i Aarhus
ved A rkitek t
Fruhstuck Nielsen.
M a n
vedtog Societetets Stiftelse,
m en dog først efter en D e b a t, d er viste, hvilke Kræf
te r d er u lm ede u n d e r Jo rden. R e p ræ sen tan te rn e fo r G ru n d e je rfo re n in g e rn e gik skarpt
im od P lan e n og betegnede den som e t Forsøg p a a a t etab lere en »M ag tstilling« inden
for Boligbyggeriet, idet Byggesager n u skulde »passere e n d n u et D e p a rtem e n t« — en ret
ejendomm elig A gitationsbemæ rkning. D e sam v irkende L ejerfo ren in g er gik med, men
F o rm a n d en for K øbenhavns H uslejerforen inger, A rkitekt
Strø?n Teisen,
gik stæ rkt imod.
In d u strira ad e ts R e p ræ sen tan t stillede en Del Betingelser. O g vel v a r d er i Hovedsagen
T ilslutning, m en S tem ningen v a r m at. D et b id ro g ogsaa til a t vanskeliggøre Sagen, at
der sam tid ig u n d e r Ledelse af Professor
Suemon,
Polyteknisk L æ rea n sta lt, arbejdedes
p a a O p rettelse a f et
Husbygningsinstitut,
og at d er g jo rd es Forsøg p a a a t sammensmelte
disse Bestræbelser, skøn t det sidste In stitu t ku n fo rfu lg te tekniske F o rm a al. E n hindrende
Om stæ nd igh ed v a r det tillige, a t saavel A rkitekt M o n b e rg som In g e n iø r N eergaard i
L øbet af nogle M a an e d er gik a f som F o rm æ n d fo r deres respek tiv e Fo reninger, og at
F o rening erne efter visse indre O p g ø r næ gtede a t ra tih a b e re F o rm æ n d en e s Tilslutning,
Ing en iørforen ingen saa sent som ved en Skrivelse h a lv a n d e t A a r efter.
M a n ofrede saaledes i
1930
G rund lag et for en b etyd n in g sfu ld S am ling in d e n fo r Bygge-
og Boligspørgsmaalene, og det v a r ikke vanskeligt a t skønne, a t m a n fra forskellig Side
sim pelthen ikke onskede a t se vort Selskab som F o re g an g sm a n d p a a d ette O m raa d e; det
blev sagt og skrevet m ed rene O rd , at navn lig vo rt A rkitekt- og In g en iø rk o n to r var en
T om i Ø jet. N u v a r det jo en sto r M isforstaaelse, a t K . A. B. ig e n n em Societetet vilde
faa cn L ejlighed til a t øve sæ rlig »Magt«,. E fter a t
ByggeSøcuetetei for Danmark
blev
stiftet i i9 3 7 j b a r d et form entlig vist sig, a t K . A. B. h a r b ra g t d et
Offer
a t stille sin
O rg an isation og sin V id en til R aad ig h ed for K o n k u rren ter. A len m a n k u n d e altsaa ikke
384