580 / 651
H ILSEN FRA ET HAANDVÆ RK SF IRM A
I
Modsætning til K. A. B.’s energiske Direktør har jeg altid haft Aversion
imod at fremsætte offentlige Udtalelser, det være sig skriftligt eller mundt
ligt. Naar jeg for en Gangs Skyld bryder dette mit Princip, skyldes det, at
jeg gerne vil bringe en Hilsen til en gammel og god Kunde.
Jeg tror at turde sige, at jeg er den af de mange Haandværkere, som igen
nem Aarene har haft størst Samarbejde med K. A. B., og som i Antal af
Entrepriser har haft de fleste.
Dette kan maaske være en Tilfældighed, men det kan maaske ogsaa skyldes,
at vi, om jeg saa maa sige, er vokset op samtidig; vi har lært hinanden at
kende, saaledes at vi gensidig ved, hvor man har Medkontrahenten; om man
saa vil sige, at K. A. B. har været en trofast Kunde eller jeg en trofast Leve
randør, kan være en Smagssag, almindeligvis siger man vistnok det første.
Jeg husker endnu K. A. B.’s første T id; Navnet K. A. B. fæstnede sig ikke
saa hurtigt som Navnet Boldsen; dette sidste blev hurtigt kendt og var et
Navn, man regnede med. Det var i de Tider, hvor Initiativet til Igangsættelse
af Byggeri var spredt overalt og ikke som i de senere Aar nærmest henlagt
under store Koncerner. Man fik dengang ofte, naar man havde et Projekt, som
iøvrigt var godt, men vanskeligt at faa i Gang, dette Raad: »Gaa op og tal
med Boldsen.«
At gennemføre større Byggeforetagender her i Landet har altid været for
bundet med forskellige Faremomenter; det er et Farvand med mange Skær,
hvor en mindre god Kaptajn let vil om ikke forlise, saa dog støde imod Skæ
rene og faa alvorligt Havari.
Det er let forstaaeligt, at det for Haandværkerne er af uvurderlig
Betyd
ning, at et Byggeforetagende er vel tilrettelagt og rigtigt administreret. I den
Retning har K. A. B. og dets Kaptajn haft en heldig Haand.
Jeg husker endnu Statsboligfonds-Byggeriet i Tyverne, hvor Boligforeninger
skød op som Paddehatte, og som for de københavnske Haandværkere endte med,
582