EtDanskBoligselskabsHistorie

domme, som tidligere har haft en særdeles gylden Tid, maa imødese en økonomisk

følelig Strømkæntring, som de i egen og ret forstaaelig økonomisk Interesse maa vende

sig imod, bl. a. gennem deres Indflydelse paa visse Kreditforeningers Laangivning.«

H v o r e je n d om m e lig K r e d itfo re n in g e rn e s P rak sis v a r, frem g ik a f e n a f M in

d r e ta lle t c ite re t S ta tis tik f ra 1916 (fra F . C . B o ld sen : N u tid e n s og F rem tid e n s

H u sm a n d s b ru g 1916, S ide 13 5 ), d e r v iste, a t K r e d it- og H y p o te k fo re n in g e r

Landejendomme

b e la a n te in d til 95 % a f d e n n ø g n e V æ rd i. M a n k a n vel

n æ p p e a n ta g e , a t disse F o re n in g e rs L a a n e p ra k s is i K rig s a a re n e f u ld tu d h a r

fu lg t

Stigningen

i L a n d e je n d om m e n e s P ris ; d e n n e S tig n in g v a r 26 % f ra 1913

til 1934 (og fu lg te e fte r e n S tig n in g a f 60 % f ra 1900 til 19 13 ). M e n i h v e rt

F a ld v iste de fo r K om m is s io n e n fo re lig g e n d e O p ly sn in g e r, a t K re d itfo re n in g e r

i L a n d b r u g s e je n d om m e i ad sk illig e T ilfæ ld e i A a re n e u m id d e lb a r t fø r 1934

u d la a n te 66 à 70 % a f d e n

virkelige

H a n d e ls v æ r d i a f L a n d e je n d om m e

uden

M e d re g n in g i V æ rd ie n a f B e sæ tn in g og I n v e n ta r . O g m a n k a n ikke væ re b lin d

fo r, a t d e r s ta d ig b e s ta a r en fu ld k om m e n um o tiv e re t dy b F o rsk e l m e llem V u r

d e rin g e r og L a a n til L a n d - og til B y e je n d om m e , og a t d e tte i a lt væ se n tlig t

sky ldes d e

Interesser,

d e r e r k n y tte t h en ho ld sv is til og im o d en rig e lig L a a n e -

tild e lin g . H e le d e n n e T ils ta n d e r r e t e je n d om m e lig og ikke n o g e n e g e n tligG lo rie

om v o r i ø v rig t te k n isk sa a fin t u d v ik le d e d an sk e R e a lk re d it. M in d re ta lle t til

fø je d e i B e tæ n k n in g e n , a t »R e a lk re d ite n s e ffek tiv e R e n te n iv e a u fo rm e n tlig vil

k u n n e b liv e G e n s ta n d fo r e n Sæ n k n in g , n a a r L a a n e g ræ n s e rn e fo r L a n d b r u g s

e je n d om m e b eg ræ n se s, og S kygg en f ra m in d re solide U d la a n p a a L a n d e t ikke

læ n g e re f a ld e r p a a d e n sam le d e R e a lk re d itm a ss e , og om v e n d t n æ p p e vil fo r

hø je s, fo rd i de som U d la a n s o b je k te r so lidere B y e je n d om m e o p n a a r de tilb ø rlig e

L a a n « . D e t m a a e rin d re s, a t disse O r d b lev sk revet i 1936, h v o r L a n d b ru g e ts

M isè re v a r i frisk M in d e , og h v o r K re d itfo re n in g e rn e s L a a n e p o litik i L a n d b r u g s

e je n d om m e k u n b lev r e d d e t v e d H jæ lp a f K ro n e sæ n k n in g e rn e og en R æ k k e

in d iv id u e lle S a n e rin g e r a f L a n d b ru g s e je n d om m e i B egyndelsen a f T re d iv e rn e .

— I h e le d e n n e F o rb in d e ls e k a n d e t fo rm e n tlig h a v e In te re sse , a t M in d r e

ta lle t stilled e F o rs la g om , a t e n h v e r K r e d itf o r e n in g skal væ re v illig til in d e n

fo r 20 A a r a t o p s p a re en

Fæ lle s r e s e r v e fo n d

p a a 2 % a f F o re n in g e rn e s sam led e

F o rp lig te ls e r u n d e r B ev arelse a f R e se rv e fo n d e n e fo r de enk e lte S e rie r. H e r e f te r

tilfø je s :

»Det er Mindretallets Opfattelse, at de specielle Reservefonds for enkelte Serier for

lods maa benyttes efter deres Formaal, og Fællesreservefonden kun subsidiært anvendes

i Tilfælde, hvor Reservefonden for de enkelte Serier ikke tilstrækker. Mindretallet fore-

slaar, at de til Fællesreservefonden henlagte Beløb ikke kan komme til Udbetaling til

Medlemmerne eller benyttes til Afskrivning paa Medlemmernes Restgæld. Mindretallet

lægger Vægt paa, at det i hvert Fald ved nyaabnede Serier kan betinges, at Medlem