82 / 305
5
Derefter besteg Borgemester, Etatsraad H. N. Han
sen Talerstolen og holdt følgende Tale:
Deres Majestæt! Deres kongelige Højhed! Højtærede
Forsamling!
Idet jeg takker dem alle for deres Nærværelse her
i Dag, maa det være mig tilladt paa Magistratens Vegne
at indlede Dagens Gjerning med et Par Ord. I Er-
kjendelse af, at den Fest, som vi i Dag fejre, væsentlig
bør være en Skolefest, skal jeg gjøre det i al Korthed,
idet jeg først fremsætter nogle Bemærkninger om Op
fostringshusets oprindelige Stiftelse, dets Formaal, dets
Virkemidler.
Det var en i mange Retninger lykkelig Tid for vort
Fædreland, da Opfostringshuset blev til. Fredens Dage
herskede over Riget, Handel og Velstand blomstrede —
og en af vor Bys smukkeste offentlige Pladser bærer jo
ved det smukke Mindesmærke, som findes paa samme,
endnu Vidne om, hvad den danske Handelsstand er-
kjendte at skylde Kong Frederik den 5te. Industri og
Haandværk fremmedes, Kunstakademiet stiftedes, den
danske Skueplads kaldtes frem til fornyet Liv. Under
Omsorgen for dette store Formaal glemte Kongen ikke,
at det, som det udtrykkelig udtales i Opfostringshusets
Fundats, er en kristen og retsindig Regents Pligt ogsaa
at virke for de Fattige og for Kundskabs og Oplysnings
Udbredelse blandt de arbejdende Klasser — glemte ikke
Skriftens Ord: »Fattige have I altid hos eder,« disse
Ord, som til den ene Side sige os, at de Samfundstil
stande ere ikke fundne, hvor Nød og Fattigdom ikke
findes, men som paa den anden Side opfordre os til at
gjøre alt, hvad vi formaa, til at kjæmpe mod Nødens
og Fattigdommens Udbredelse. I saa Henseende kjen-
der jeg intet virksommere Middel end Stiftelsen af et
Opfostrings hus som dette. De tvende Formaal, som
Fundatsen af 29de Juni 1753 opstiller: Omsorgen for