7
maa gaa uden for dette; ogsaa i denne ny Bygning
ville de derfor finde Orden og Tarvelighed gjennemført
overalt og ikke Overdaadighed paa noget Sted. Jeg
anser det i Reglen ikke for en Lykke for et Menneske
at blive revet ud af de Forhold, hvori Livet naturlig
har sat ham, og kan Opfostringshuset blot yde et lille
Bidrag til Oplærelsen af en dygtig Haandværkerstand,
saa har det ogsaa derved gjort vort Fædreland god
Nytte. Jeg anser det endvidere for det Rette, at Op
fostringshuset ligger nær ved Kjøbenhavn, og det ikke
blot fordi vi herfra tage vore fleste Børn. Ved Siden
deraf tage vi ogsaa Børn fra det hele øvrige Land.
Men bortset herfra er det til Nytte, at Barnet er nær
ved Paavirkningen og Indflydelsen af Livet i det Sam
fund , hvori det dog er kaldet til at færdes. Lad os
værne vore Børn, saa godt vi formaa, fra den Smitte,
som Samfundets Fejl føre med sig, men lad det ikke
ske ved at holde dem borte fra Samfundet selv. Jeg
skal endnu nævne, at vi bave beregnet vor Stiftelse paa
at modtage 120 Børn; dertil er ogsaa det ny Hus
bygget; jeg tror at dette Tal er, hvad der med Rime
lighed kan stilles under én Forstanders og hans Læreres
Omsorg. Desværre have Stiftelsens økonomiske Forhold
i de senere Tider kun tilladt os at have omtrent 90
Børn.
Opfostringshuset blev af Kong Frederik den 5te
grundet som en Stiftelse med selvstændige Midler.
Kongen selv og det kongelige Hus gave betydelige Be
løb, og ved Indsamling over bele Landet indkom en
Mængde frivillige Gaver. Ved Siden deraf støtledes
Opfostringshuset ved Kollekter i alle Landets Kirker,
og det er endda ikke saa længe siden, at Menighederne
paa Højtiderne mindedes om, at Bøsserne vare udsatte
ved Kirkens Døre til Bedste for Opfostringshuset; denne
Ydelse er nu afløst ved et fast aarligt Beløb. Endelig