90 / 305
13
Derefter talede Stiftelsens Forstander, Kand. theol.
Otto Jensen saaledes:
Vor himmelske Fader, Du, som ved din énbaarne
Søn har lært os Lignelsen om Sædemanden, der udgik
at saa den gode Sæd i de Unges Hjærter: Vi gaa til
vor Gjerning paa dit Ord — men hvor vil Sæden falde,
mon den vil bære Frugt? Det vide vi ikke; dog ar
bejde vi derfor, ikke paa det uvisse, men i den faste
Fortrøstning, at vel er det os, som saa, men det er Dig,
som bereder os Jorden og giver Vækst.
Giv os da
Taalmodighedens og Forventningens Aand, saa vi ihu
komme det apostoliske O rd: Se Bonden forventer
Jordens dyrebare Frugt; han bier taalmodig efter den,
indtil den faar tidlig Regn og sildig Regn; saa værer
ogsaa I taalmodige og styrkede i Eders Hjærter.
O
Fader, giv os Taalmodighed og Bestandighed og Yd
myghed i Gjerningen, lær os at gaa til den i dit Navn
og ikke i vort eget, saa skulle ogsaa vi paa Høstens
og Indsamlingéns Dag med Tak kunne sige: Vi have
dog ikke arbejdet forgjæves, Herren har lagt sin Vel
signelse til Gjerningen: Noget bar dog Frugt!
Deres Majestæt! Deres kongelige Højhed! Højt
ærede Forsamling! Det er i Dag 127 Aar siden, at
Kong Frederik V underskrev denne Stiftelses Fundats,
og vi ere her samlede for efter gammel Skik at fejre
denne vor Højtidsdag og med Taknemmelighed mindes
den milde, landsfaderlige Stifter og hans trofaste Raad-
giver J. H. E. Bernstorff. Men i Dag er der en sær
egen Højtidelighed over vor Fest, fordi vi kunne ind
vie denne ny, smukke Bygning, og fordi Kong Kristian IX
og Kronprinds Frederik overvære den. Vi bringe Deres
Majestæt og Deres kongelige Højhed vor underdanige