93 / 305
16
jo Kjød af vortKjød, Ben af vore Ben; intet menneske
ligt -Øje kan se saa rigtig bedømmende paa Børnene
som Faders og Moders -Øje, ingen vil kunne vurdere
Barnets gode og daarlige Sider med en saadan Sikker
hed som Forældrene,, thi Kjærligheden bør ligeoverfor
Børnene, ja den ikke alene bør, den maa gjøre seende.
Lykkeligt derfor det Barn, som Gud Herren har ladet
se Dagens Lys i et Hjem, hvor Forældrene have faaet
baade at kunne og ville opdrage de Smaa i Gudsfrygt
og Herrens Formaning; lykkelige de Forældre, som have
velartede og veloptugtede Børn; paa dem kunne vi an
vende Siraks Ord: »Hvo, som underviser sin Søn, vil
gjøre sin Fjende misundelig og glæde sig over ham
for sine Venner. Hvo, som tugter sin Søn, vil faa
Glæde af ham og "vil kunne rose sig for sine Kyndinge.
Naar hans Fader end er død, da er det dog, som han
ikke var død, thi han lod sin Lige efter sig.«
Det burde være saa, at Forældrene selv opdrage
deres Børn; men mange, saare mange evne det ikke,
fordi de mangle den rette Kjærlighed til Børnene,
fordi de ikke ville fornægte sig selv for Børnenes Skyld,
fordi deres hele Liv er vendt mod de timelige Handler
og ikke op ad mod Guds Rige, og det skal slaas fast,
at den Mand og Kvinde, som ikke selv har ø je for
Idealet, men er trælbunden i Jordelivets Gjerning, kan
ikke opdrage: thi Opdragelsen skal løfte, skal forædle,
skal frigjøre. I hvor mange Hjem hviler ikke Jordelivets
Tryk, Bekymring for Næring og Nødtørft baade paa
Store og Smaa, saa Fattigdom og Nød forhindrer al
Opdragelse, fordi alle Kræfter maa sættes ind paa den
fortvivlede Kamp for blot at friste Livet. I hvor mange
Hjem har ikke Døden bortrevet Forsørgeren, saa der
sidder tilbage en sørgende Enke med sine hungrige
faderløse Smaa. Mange herlige Anlæg gaa til Grunde
under saadanne ulykkelige Forhold, og det vil blive saa