99 / 305
-
J 2
Og lier en Have, hist en Lund,
Med Træer og Blomster vinker.
O maatte, hvad dit øje ser,
Dog Sjælen ret forynge,
At om dit Land sig mer og mer
Dens Higen tæt maa slynge!
Saa Meget Dig den Strimmel gav,
I-Ivorpaa din Fod faar vanke,
At den tor møde selv med Krav
Paa Idræt som paa Tanke.
Med Nøjsomhedens Glæde gaa
Til Gjerningen herinde;
Hver Gang din Lærer banker paa,
Han Hjertekamret finde;
Vær kjæk og frisk ved Leg og Bog,
Hold ud, til Natten hindrer —
Men nem i den det tavse Sprog,
Hvor Stjerneskaren tindrer!
Ja, nem, indtil din Livsfærds Spor
Paa egen Haand Du træder,
Og vox, til Lise for din Mo'r,
Til Fosterhjemmets Hæder,
Til Glæde for dit Land og Drot —
For dem Du Skjold skal være! —
Men først og sidst, i Stort og Smaat,
Du voxe Gud til Ære!
Carl Andersen.
Med Hans Majestæts Tilladelse uddeltes herpaa af
Stiftelsens Forstander Præmier til 12 flinke Drenge
paa sædvanlig Maade. Højtideligheden endte med Af
syngelsen af Salme Nr. 280.
M e l.: Jesu, din søde Forening at smage.
Aand over Aander, kom ned fra det Høje,
Aand, som med Fader og Søn er vor Gud,
Kom, vore Sjæle tilsammen at føje,
Kom, at berede den himmelske Brud;
Kalde, forsamle og Jesus forklare,
Bygge Guds Kirke, oplyse hans Folk,
Det er din Gjerning, lad os den erfare,
Vær i vort Hjærte Guds Kjærligheds Tolk!
N. Bruun.