96 / 305
19
hvad der snarere virker slavende paa Bjørnene end væk
kende, og uden at der paatrykkes Livet her inde et
pietistisk Præg. Vor Bestræbelse gaar ud paa at vække
den levende Erkjendelse hos de Unge, at den, der som
Maria har sat sig ved Jesu Fødder, gjemmer hans Ord
i sit Hjærte og fører sit Liv i Ordets Lys, har valgt
den gode Del, som ikke skal tages fra ham. Og ganske
særegen Anledning er der i vore Dage til at vidne højt
for de Unge om de Ting, som høre Guds Rige til, da
Vantroens og Fornægtelsens Aand, Ulydighedens og
Selvraadighedens Aand har grebet saa mange og har
saa mange højrøstede Talsmænd, der ville fore Menne
skene bort fra Herren. Træffende har en af vor Tids
mest aandrige Mænd sammenlignet denne Retning med
en Syndflod, der ikke falder ned oven fra, men stiger
op neden fra, medens Himlens Gitre ere lukte og ikke
aabne.
Over for denne Frafaldets forlokkende Magt
ville vi rejse vort Banner mærket med Korsets hellige
Tegn og det hellige Ord: «Æreralle, frygter Gud, elsker
Broderskabet, ærer Kongen». Men vi lære ogsaa de Unge
at elske det jordiske Fædreland, elske den røde Dug
med det hvide Kors og alle de stolte Minder, der knytte
sig dertil, vi lære dem, at ingen kan være en god
Borger i Guds Rige, som ikke tillige derved bliver en
god Borger i sit jordiske Fædreland, rede til at virke,
rede til at kæmpe og rede til at ofre. Maatte Fredens
og Kjærlighedens, Troens og Haabets stærke Aand give
os Kraft og Naade til at være vor Overbevisning tro
og røgte vor Gjerning Konge og Fædreland til Gavn,
de Smaa til Velsignelse, men frem for alt dit hellige
Navn til Ære. Og saa ville vi da, idet vi af ganske
Hjærte bekjende: «Vi vide intet andet til Salighed end
Jesum Kristum og ham korsfæstet», indvie dette Hus
til en kristelig Skole og et Hjem for de Smaa i Navnet
Gud Faders, Gud Sønnens og Gud den Helligaands!
2*