91 / 305
14
Tak for den Ære, der i Dag vises os, og vi ville betragte
det som et lykkeligt Varsel, at dette Kongehus, hvis
Hoved Kong Kristian den 9de er, kan staa som et
Mønster paa huslige Dyder for hver Mand og Kvinde i
Folket; thi det er en almindelig Tro i det hele Land,
at de høje Forældre have opdraget deres Børn i Guds
Frygt og Herrens Formaning, saa de ere en Ære og
Pryd ej alene for deres Fædreland, men ogsaa for de
fremmede Lande, hvis Throner de ere kaldede til at
beklæde!
Idet vi da i Dag skulle indvi dette Hus, som skal
være et Hjem for saa mange Smaadrenge, som her skulle
finde deres Ophold og Opdragelse, saa ville vi vende os
til den hellige Skrift for af dens rige Skatkammer at
tage et Ord, som kan lyde for os ved vor Indtrædelse,
og vi ville dvæle ved Salomons Ord: »Min Søn, hør din
Faders Formaning, og forlad ikke din Moders Lov!
Naar du vandrer, skal den lede d ig; naar du lægger dig,
skal den bevare dig; naar du opvaagner, skal den tale
til dig. Thi Budet er en Lampe, og Loven er et Lys
og Undervisningens Revselse er Vej til Livet.« Ved
disse Ord vender den vise Konge sig til Børnene og
viser dem den Velsignelse, der ligger i at blive opdraget ;
men til Forældrene raaber han idelig og idelig om at
opføde Børnene i Guds Frygt og Herrens Formaning,
om at oplære den Unge om hans Vej, at han ikke skal
forlade den, naar han bliver gammel, Disse hellige For
maninger ville vi ikke lade ligge upaaagtede; vi ville
tage dem op og gjemme dem vel i vore Hjerter, at de
kunne blive os Lyset paa Vejen. Med Rette taler Is
raels Konge saa indtrængende om Opdragelsens Nød
vendighed og Velsignelse, fordi ikke alene Familiens,
men hele Samfundets Vel og Ve tilsidst dog hviler paa
Opdragelsen; thi kun ved Opdragelsen, ved Faders Bud
og Moders Lov , ved Kjærlighedens lysende Eksempel