87 / 305
10
som her skulle lede de Unge, dem at elske det Land,
hvorom Soen blaa sig belter. Mange af de Drenge,
som gaa ud herfra, skulle vel gjæste fremmede Lande,
og vi erkjende alle, at det er saare nyttigt for
den unge Haandværker at se sig om i Verden; men
de allerfleste af dem ville dog vende her tilbage og her
faa deres Livs Gjerning; da er det en Mand gavnligt,
at han har lært at elske sit Fædreland, mens han var
ung.
Thi det er Læren om Uegennyttighed, om Op
ofrelse for andre, om det rette Sammenhold.
Og endnu ét bede vi eder lære de Unge: Lær
dem at folde deres Hænder til Bøn, ikke blot i den
tidlige Morgenstund og i Barnealderen; men lær dem,
at det er godt at have Gud med i sin Gjerning, igjen-
nem hele Dagen, igjennem hele Livet.
Lær dem det
saa, at det ogsaa, naar Aftenen kommer, og i Livets
sidste Aftenstund kunne folde deres Hænder i Andagt
og med Barnetryghed gjentage Altensangens Ord:
Herre i Varetægt os tag!
Jeg veed, at denne Stiftelses nidkjære Forstander
støttet af sine Lærere og sin nærmeste Foresatte, Skole
direktøren, har virket i denne Sag. Gud give dem alle
Velsignelse til saaledes at blive ved at arbejde i deres
ansvarsfulde Gjerning!
Den næste Række Betragtninger, jeg har at frem
sætte, er en Tak til alle dem, der have støttet denne
ny Bygnings Tilblivelse.
Jeg retter denne først til
denne Stads Kommunalbestyrelse, der stedse var rede
til at støtte enhver Bestræbelse for Oplysningens Fremme
og Udbredelse iblandt den ubemidlede Befolkning, og
som derfor ogsaa beredvillig har skjænket den Grund,
hvorpaa denne Bygning er opført. Jeg takker særlig
den Mand, som tidligere var et Medlem af Kommunal
bestyrelsen, men som, efter at han paa Grund af sin
Alder har trukket sig tilbage fra denne, er vedbleven