100 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
97
Ny-Christianshavn med Christianshavn fremtræder
ogsaa her som en slu ttet og sam let By og nordligste
Parti fra 1674 er ogsaa her opgivet — øjensyn ligt af
Hensyn til Marinens Udviklingsmuligheder. Modsat
Hoffmanns Plan er sydligste Kanal gennem ført til lid
for den gam le Christiansholms Kanal, og den er stadig
ført paa langs ned igennem Bylegemet. En ikke uvæ
sentlig Ændring er, at Kortet af 1691 kun bibeholder
eet Torv, og at dette i sit Princip gentager Johan
Sembs Renaissancetorv i det gam le Christianshavn.
Bevidst og forsæ tligt, som allerede Hoffmann havde
villet det, er Ny-Christianshavn blevet en
h a rm o n i s k og
k o n s e k v e n t F o r tsæ tte ls e af d e t g am le Ch ristian sha vn ,
hvis Gadenæ t og K a r r é s y s tem ,
som det var formet af
Johan Semb,
b lo t f ø re s vid e re m o d Nord.
For saa vidt er denne Byplanlægning den traditionelle
fra Renaissancen og vilde have glædet Christianshavns
Skaber. Men bemærkelsesværdigt er — hvad der a lle
rede var Gotfred Hoffmanns Indsats — Udformningen
af Partiet Nord for Tværkanalen, der
k o r r e s p o n d e r e r
gan sk e n ø je m e d den p a a den an d en S id e S e jllø b e t lig
gende D el a f N y - K ø b e n h a v n
mellem Nyhavns Kanal og
Dronningens Kanal. Der er derved skabt de lange F lugt
linier — gennem førte ogsaa for nye Gader i Amalien-
borgkvarteret — der er et særligt V irkningsm iddel i Ba
rokkens Byplanlægning, her ganske vist ogsaa det ene
ste barokke Træk! Man har atter Indtryk af, at det
ikke er en uddannet, moderne indstillet Arkitekt, men
en fagligt uangribelig, nøgternt anlagt Ingeniør, der har
udarbejdet ogsaa dette Projekt. Formentlig skyldes det
den daværende Chef for Fortifikationsetaten, Christian
Steenwinkel.
Og
Ch r is tia n s h a v n s Ud v id e lse m o d S y d ,
der — som
nævnt — følger samme System for Gadenæt og Karré
dannelse, er i samme klare, praktiske Aand. Christians-