175 / 230
172
V ilh. L orenzen
J. C. Ernst. Kort efter — 1703— 06 — blev det nye re
gulære Princip ogsaa fulgt ved Opførelsen af Staldme-
stergaarden paa Hjørnet af Tøjhusgade og Kanalen —
i Hovedsagen et Værk af v. Platen. Dette er de væ sen t
ligste af de nye Byggeforetagender, der fandt Sted paa
denne Del af Slotsholmen. En vis Orden og Overskue
lighed var opnaaet, men heller ikke mere. Thi stadig laa
det gam le Københavns Slot, pittoresk og morsom t i al
sin Uregelmæssighed, men ganske umoderne og foræ l
det — som en stor Herregaard flyttet ind i Byen og om
givet af Grave. Og da Frederik IV efter Krigens A fslu t
ning bestem te sig til at modernisere sit Residensslot,
blev det i V irkelighed kun til en u tilfred sstillende barok-
kiserende Ombygning, der langt fra kom til at svare til
Barokkens virkelige Idealer. Ombygningen foretoges af
Ernst og Krieger og stod paa 1724— 27.33)
Paa et eller andet T idspunkt er der m ellem Ridebane-
anlæget og Frederiksholm s Kanal anlagt en lille Pryd-
have.
Som Slotsholmen var og saa ud ved Frederik IV’s Død
faar man en klar Forestilling om den af et Kort, udar
bejdet um iddelbart efter de store Byggearbejders A fslu t
ning (Ktvk. 1942, T. XXXI). Det fortæ ller i sit klare
Sprog vid tløftigt og udførligt om hele Slotsholmen, med
alle dens offen tlige og private Bygninger, enkelte med
interessante Haveanlæg. A f offen tlige Bygninger var
bl. a. den nye Kancellibygning, overfor Børsen, kommen
til. Dens Facade med Slotspladsen fortsæ tter T øjhu sga
des østlige F lugtlinie. Atter dette Bygningsværk skyldes
Ernst.34)
Men Frederik IV’s bekostelige Arbejde paa det gam le
Slotsterrain fik en krank Skæbne. For den forstaaende
Samtid, opdraget som den var med Barokkens strænge
33)
W e ilb a c h : A n f. V ., p. 73 ff.
34) V ilh . L o ren zen : C e n tr a la d m in istr a tio n e n , p. 28 ff.