8 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
over Kortenes indbyrdes Sammenhæng og deres For
hold til V irkeligheden. Men dette har ikke kunnet lade
sig gøre, uden samtidig at komme ind paa alle afgørende
Problemer i Københavns Historie i paagældende T ids
rum. Resultatet af disse Studier, med Kortene som Ho
vedmateriale, foreligger i nærværende Arbejde, der na
turligt slutter sig til den tidligere i „H istoriske Med
delelser om København“ 2. R., IV, frem satte Undersø
gelse: „Problemer i Københavns Historie 1600— 1660.
Belyst ved samtidige Kort“.
Det, d e r s k e r m e d K ø b e n h a v n i d e n h e n v e d lOOaarige
P e rio d e fr a 1660 til 1757, d e r h e r s k a l b e h a n d le s, er, at
d e n fr a a t væ re en dels m id d e la ld e r lig , d els re n a issa n c e -
p ræ g e t B y s ta d ig ty d e lig e re fa a r K a r a k t e r a f en B a r o k
by, s a m tid i g m e d , at d e n f o r t s æ t t e r sin T ilp a s n in g e fte r
s k i f t e n d e K r a v til B y o r g a n i s m e n s f u n k t i o n e l l e U d f o r m
n in g og O m f o r m n i n g .
Ved Tiden omkring 1660 blev to Ting af afgørende
Betydning for Hoved- og Residensstaden.
For det første Regeringsforandringen og for det andet
de Erfaringer af m ilitær, særlig fortifikatorisk Natur,
Belejringen og Stormen paa København havde bundfæ l
det i de Styrendes Sind, og som manede til H and ling!
Krigen og Regeringsforandringen havde medført visse
Ændringer i Stadens Styrelse — men af en mærkelig
dobbelt Art, idet de dels havde styrket, dels svækket
Bystyrets Beføjelser.
Under Belejringen havde Borgerne faaet det store Pri-
vilegiebrev af 10. August 1658, siden stadfæstet 24. Juni
1661. Det havde til Øjemed dels at hæve Borgernes Selv
følelse, dels ogsaa at fremme Stadens materielle Velfærd.
Men der kom ganske vist m indre ud af alle de skønne
T ilsagn, end Borgerne havde haft Grund til at vente.
At København var blevet en fri Rigsstad — en fri Rigens