13 / 230
FREDER IK IIPs SIDSTE TIAAR
1660
—
1670
.
I
BEFÆSTNINGEN MED KASTELLET.
Man levede i 1660’erne i Skyggen fra den lige a fslu t
tede Krig, og ganske særlig Belejringen og Stormnatten
havde afsat E rfarin ger! I Tiden um iddelbart før og un
der Belejringen var Byens Befæ stning i største Ilfærdig
hed bragt saa nogenlunde i Stand, men da Krigen endte,
og Freden var sluttet, kunde Regeringen kun med aller
største Bekymring se paa det hele Fortifikationsværk.
Trods alle Anstrængelser var det langfra i forsvarlig
Orden. Alvorlige Overvejelser over dets T ilstand maatte
ogsaa føre til Erkendelse af, at man nu burde bygge
videre efter de m est moderne og forbedrede Systemer.
Thi Tiden var løbet fra Københavns Befæ stning i den
Form og Skikkelse, fortrinsvis Axel Urup og hans „højre
Haand“ Ingeniøren Peder Bysser i sin Tid havde givet
den. Ikke m indst Kastellet, mente man, trængte haardt
til en Modernisering. Ude i Europa havde Befæ stn ings
kunsten tilmed gjort betydelige Fremskridt. Axel Urup
havde udført sit Arbejde efter Tidens bedste Forbillede
— det gammel-nederlandske Fortifikationssystem med
Jordvolde og vaade Grave, saaledes som det var frem
stillet af Freitag c. 1630. Men i Aarenes Løb var sket
v isse Frem skridt i B efæ stningskunsten. Navnlig i Frank
rig havde dannet sig en Ingeniørskole, hvis fornemste
Repræsentanter var Pagan (1604— 6 5 )) , der fremhævede