15 / 230
1 2
V ilh . L orenzen
Hvem kunde man herhjemme henvende sig til?
Man maa aabenbart her se helt bort fra den adelige
Matematiker, N iels Gyntelberg, der 2. Februar 1661 fik
Bestalling som „Rigens Bygm ester“ saavel i civil som
m ilitær Arkitektur, thi hans Stilling har nærmest svaret
til en Generalbygmesters.8) Han døde kort efter, og Em
bedet forblev ubesat i hele Frederik IIFs Tid.
Af Mænd med ingeniørmæ ssig Uddannelse havde man
i sin Tid — 1650 — med store Forventninger indkaldt
den hollandske Fortifikationsekspert, Kvartermester
P ie rre de Perc eua l
for at modernisere G llickstadts Fæ st
ningsværker, men han synes at være blevet en Skuffelse
og gled vistnok allerede 1660 ud af dansk T jeneste.9)
Til Gengæld havde vi af hjem lige Kræfter en Mand som
General
A x e l Urup,
i sin Tid vor største Kapacitet, men,
ved 1660, 59 Aar gammel og næppe fuldt arbejdsdygtig
og helt i Føling med T iden.10) Med T illiden til ham var
det øjensyn lig ikke mere videre bevendt -—- uvillig ind
stillet overfor Regeringsforandringen som han ogsaa
var. Axel Urup blev vraget, sikkert til sin egen store
F ortryd else!
Ser man ud over Landets daværende Bestand af Inge
niører i Hærens T jeneste, var der — blandt de faa, der
kendes — enkelte Dygtigheder. Men der var noget til
fældigt over den hele Ordning af vort m ilitære Ingeniør
væsen. Hærens Ingeniører var endnu ikke organiserede
— det skete først 1684 —- og var henlagt under General
staben, idet de sorterede under Generalkvartermestre.
1660 var Oberst W illum Lobrecht Generalkvartermester
for Danmark og Hertugdømmerne, W illem Coucheron
8) V ilh . L o re n z e n : L am b ert v. H a ven , 1936, p. 6.
9) H irsch : A n f. A rb. —- V ilh . L o ren zen : C h r istia n IV ’s B y a n læ g ,
1937, p. 342.
10) V ilh . L o ren zen : A n f. V ., p. 32 ff.