14 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
Bastionen og dens Detailkonstruktion som Befæ stnin
gens væsentligste Led. Hans Ven var den berømte S. L.
Vauban (1633— 1707), hvis Fæstninger blev forbilledlige
for en lang Eftertid. Hver Ingeniør af nogen Betydning
udarbejdede sin egen Modifikation af Pagans eller Vau-
bans Systemer og anbefalede selvsagt sit eget som det
bedste og m est ufejlbare. Til de mere selvstændige hører
Hollænderen Henrik Ruse, der 1654 havde udgivet sit
berømte, men ganske vist omdisputerede Værk: Ver-
sterckte Vesting, nærmest byggende paa Pagans System.
Ruse vil dog ikke „lære Fortifikationen fra Grunden af,
men vise de Forstandige og i Videnskaben Erfarne den
moderne Fortifikations Svagheder, samt hvorledes disse
Mangler kunne afhjæ lpes og Fæstninger gøres uforholds
mæssigt stærkere.“0)
Det Spørgsmaal, Regeringen efter Krig og Belejring
nu maatte stille sig selv, var, om vi herhjemme raadede
over en fuldt moderne indstillet Fæ stningsingeniør og
tilmed en Mand af saadant Format, at man turde betro
ham Ansvaret for en Modernisering af Rigets Hoved
fæstning og Orlogshavn — helst ogsaa af Rigets øvrige
forsøm te Fæstninger. Thi det nye Krigskollegium var
allerede i December 1660 ivrigt beskæ ftiget med vigtige
Overvejelser angaaende Arbejder, der skulde foretages
det følgende Aar, med Planer til en Forstærkning af Ka
stellet mod Søsiden. En Dæmning med dækket Vej —
Begyndelsen til den senere Langeliniepromenade — var
man dog allerede gaaet i Gang med straks efter Fred-
slutningen.7)
6) J a h n g en g iv er i: H en rik R u se, 1849, p. 5 ff, H oved træ k k en e
i R u ses S y stem . — J v f. V. K ro h n : K a ste lle ts V o ld e og U d en væ rk er,
p. 18 f. — Jeg b e n y tte r h er L ejlig h e d e n til a t b rin g e G en era lm a jo r
H. U . R a m sin g m in b e d ste T ak fo r R aad og A n v isn in g er un d er
U d a r b e jd e lse n a f næ rvæ ren d e A fh a n d lin g .
7) J a h n : H en rik R u se, p. 15.