73
I A n ledn in g a f den m od m ig a f S u n d h ed sp olitiet rejste Sag fo r O vertræ delse a f An
ord n in g a f 10. Juni 1910, som a f Ju stitsm in isteriet er u dsted t i H en h old til § 7, 2det Stykke, i
L o v a f 18. A pril 1910, skal je g tillade m ig at citere næ vnte Passus i L o v en : »E n d videre kan
Justitsm in isteren ved A n ord n in g
forbyde
T ilsæ tn in g til L ev n ed sm id ler, der er bestem te til Fal-
h old else, a f Stoffer, d eru n d er Farvnings- o g K on serv erin gsstoffer, som , selv om de ikke i det
enkelte T ilfæ ld e m e d fø re r skadelige V irkn inger, d o g gen n em fortsa t N yd else a f ved k om m en d e
F ø d em id d e l kan antages at m e d fø re saadanne.« L ov en syn es m ig k lart og tydelig
kun
at u d
tale, at Ju stitsm inisteriet kan
forbyde
sk a delige S toffers T ilsæ tn in g til L ev n ed sm id ler, men
u skadelige Stoffers T ilsæ tn in g til saadann e h jem le r L ov en ikk e Justitsm inisteriet nogen In d
flydelse paa, naar Varen ellers sæ lges i O veren sstem m else m ed L ov en . Jeg skal d e r fo r n ed
læ gge Paastand paa, at
Sagen afvises.
— Retten vil m aaske finde, at samm e §’s 1ste Stykke
sn arere ku nde h jem le visse a f A n ord n in gen s B estem m elser, m en i den n es egen § 2 4de Stykke
udtaler Justitsm inisteriet, at de d er om talte L ev n e d sm id le r i det h ele taget slet ikke om h a n d --
les i denne A n ordn in g. Jeg antager d e rfo r, at det er u delukket, at Retten vil finde en H jem
m el der, h v o r Ju stitsm in isteriet ikke selv g ø r det. N aar det om talte M in isterium s A n ordn in ger
baade i Aand, M ening og O rd ly d tiltager sig en Art lo v g iv e n d e M yn digh ed, maa je g ogsaa p r o
testere d e rim o d , m en je g har, som den æ rede D om m e r vil se a f h osla gte E tiket-B ilag, fu ld
k om m en rettet m ig efter den m ed H ensyn til F a rv e -D e k la ra tio n en , m ed U ndtagelse a f den
Vare, kaldet »H u sh old n in gssa ft«, h v o rom Sagen d re je r sig. D enn e Vare frem stilles a f V* K ilo
(V* Pund) stødt Melis pr. V« Flaske. En H aan dfu ld M andler, en do. N ellik er, 5 Stk. Vanille,
som koges samm en m ed Sukker til 10% F lasker, d erefter fra sies delte og
1/i
L iter 25 pCt. V in-
s y re o p lø sn in g og F arve tilséettes her. F rugtsaft tilsæ ttes fo r T id en ogsaa i rin ge Mængde, men
naar b a a d e Sukk er o g F rugtsaft er dy re, vil den n e T ilsæ tn in g b rin ge P ro d u k tio n sp rise n o v e r
Salgsprisen, og da dette selv følg elig ikke maa ske, h ar Varen faaet dette Navn fo r altid sik
kert at ku nn e væ re i O veren sstem m else m ed L o v e n s § 6, og den in d e h o ld e r jo n em lig de a r o
m atiske S toffer ved M adlavning, er sund og g o d (se L a b o ra torie ts Beretning). K ø b e rn e faar
hild Valuta fo r 17— 18—20 Ø re, er d e r fo r tilfred se og m in e K on k u rren ter efterla ver E tiket (og
maaske Vare). Jeg selv sagde altid til de H an dlen de, at V« F laske F rugsaft kan ikke leveres
for 13— 14 Ø re, men i H u sh oldn in gssa ft er alt, h vad d er kan faas fo r de Penge, og h v o r L e j
lighed gives, a nm o d e r je g ,de H an d len d e om at sige det sam m e til deres K øb ere. — In d h o ld
og B etegnelse er d e r fo r i g o d O veren sstem m else m ed
Loven
, og h vis Retten ikke sku ld e kunne
gaa in d paa m in e første B etragtn inger, maa je g n edlæ gge Paastand paa F rifin delse, da en saa-
daa Vare ikke egen tlig om ta les i An visnin gen , saa je g jo egen tlig ikke ku nde vide, om e ller
h vorledes den sku ld e betegnes. Jeg vil yd e rlig e re tillade m ig at h en led e Rettens O pm æ rk som
hed paa, at L ov en traadte i K raft 1. O k tob er 1910, m en den første A n ord n in g udstedtes først
16. lu li 1912. I disse m ellem lig gen d e ca. 2 A ar h avde se lv fø lg e lig de, som L ov en angik, at
rette sig efter den, selv om Ju stitsm in isteriet u n d lo d åt ben ytte B em yn d igelsen til at u dstede
de k om p letteren de A n ordn in ger, og m in Etikette er fra den T id . Naar Justitsm inisteriet, trod s
Bem yndigelse, i samm e L ov s § 7, første tre L in ier, u n d la d e r at u dsted e en A n ordn in g, h v o ri
t. Eks. næ vnes, at M elassesirup i S a lveform maa ikke sæ lges som H onn in g, K ak aosk aller, kli
stret samm en m ed Parafin, maa ikke sæ lges som C h o k o la d e, A fk o g af tø rre d e Æ b le r e ller R ø d
der maa ikke sæ lges som F rugtsaft, h va d d er kaldes saaledes, skal m indst in d e h o ld e 10 pCt.
ren
Saft a f Bær
, da v ild e F ru g tfa b rik a tion en m aaske b live fri fo r en D el Svindel, naar Su nd
h edspolitiet ku nde b rin ge de »F a b rik an ter«, der nu »i M in deligh ed« ved tager en Sm ule B øde
og h inim elglade fo rla d e r R etssalen, ind u n d er § 5’s første L in ie m ed dens betænkelige^ F o rt
sættelse. N aar je g d e r fo r u n d lod , efter n øje O vervejelse, at sk rive »F arvet Frugtsaft« paa den
h er om talte Vare (trod s O p ford rin g en dertil), vil forh a a b en tlig Retten forstaa, at denne U n d
ladelse er m ed det hæ derligste M otiv. Jeg h avde h eller ikke An ledn ing til at tro, at denne §
var a f særlig B etydn ing, da M in isteriet i Flæ ng tilla d er og fo rb y d e r Farvning. Paa F ru gtk on
serves, Gelatine, K o n d ito rv a rer og L em o n a d e r skal ikke b em æ rkes, at de er farvede. — Skulde
Retten kke kunn e tage H ensyn til alt ov en a n førte, in d stiller je g m ig til den i L ov en nævnte
m indste Bøde.
Da Sigtede tik foreholdt ovenciterede Politirapport angaaende, hvad Kø
berne forstod ved Husholdningssafl, bemærker han, at det har været hans Me
ning med Produktet, at det skulde bruges til Farvning, Aromatisering og Sød
ning af Mad. Han erkender, at Varen indeholder lidt Æblesyre, en Del Vinsyre,
og at der er tilsat Tjærefarvestof til Varen. Sigtede bemærker, at dette Tjære
farvestof er det i Anordningens § 4 nævnte »Bordeaux«.