560 / 868
1931.
480
Cirk. ang. Grundstigningsskyld.
17 Juni. ligger nærmest efter Kommunalbestyrelsens Vedtagelse om
Nr. 89. Opkrævning af Grundstigningsskyld i Kommunen, hvilken
Vurdering i det følgende benævnes »Nulpunktvurderingen«.
Denne Lovens Regel kan ikke anvendes ved Ejendomme,
der ikke var vurderet ved den nævnte almindelige Vurdering,
fordi de da var undtaget fra Vurdering i Henhold til § 7 i
Loven af 7. August 1922 (f. Eks. et Jernbaneanlæg, der senere
nedlægges), eller fordi de først senere er fremkommet ved
Opfyldning, Udtørring og lign. I slige Tilfælde maa Nul-
punktvurderingen være Ejendommens første Vurdering til
Grundskyld efter den almindelige Vurdering, der ligger nær
mest efter Kommunalbestyrelsens Vedtagelse om Opkræv
ning af Grundstigningsskyld i Kommunen.
Ved Ansættelsen til Grundstigningsskyld ved 7de almin
delige Vurdering vil Nulpunktvurderingen i alle Tilfælde
være 6te almindelige Vurdering undtagen for Ejendomme,
der ikke er vurderet ved 6te almindelige Vurdering; for disse
sidste vil Nulpunktvurderingen være Ejendommens første
Vurdering til Grundskyld efter 6te almindelige Vurdering.
II.
Udgangspunktet (Nulpunktet) ved Udmaalingen af
Grundværdistigningen for en Ejendom er altsaa den for
Ejendommen ved Nulpunktvurderingen ansatte Grundværdi,
der opføres i Vurderingsfortegnelsen som »Grundbeløbet«.
a.
Ifølge § 8 i Loven af 31. Marts 1926 kan denne Grund
værdi til Fastsættelse af den afgiftspligtige Grundstigning
kun ændres efter Paaklage i Henhold til Lovens § 12, jfr.
nedenfor under V.
Vurderingsraadet skal herefter som Grundbeløb tage
Grundværdien ved Nulpunktvurderingen, saaledes som denne
Værdi i sin Tid er ansat, eventuelt ved Kendelse af Skyld-
raadet eller Over-Skyldraadet, uanset om Vurderingsraadet
nu maatte mene, at denne Ansættelse var enten for høj eller
for lav.
Hvor det oplyses, at der ved Ansættelsen ved Nulpunkt
vurderingen har foreligget Regnefejl, Anvendelse af urigtig