829 / 868
Konvention vedr. Ægteskab, Adoption og Værgemaal.
749
1931.
Artikel 4.
En Ægtepagt mellem Personer, som er og ved Ægte
skabets Indgaaelse var Statsborgere i de kontraherende Stater,
og som da bosatte sig i en af Staterne, skal i Henseende til
Formen anses for gyldig i enhver af de kontraherende Stater,
ikke blot naar den Lov, som efter Artikel 3 var bestemmende
for Ægtefællernes Formueforhold, er iagttaget, men ogsaa
naar Ægtepagten opfylder Formforskrifterne i den Stat, hvor
Parterne eller en af dem havde Statsborgerret.
Hver af Staterne kan gøre en Ægtepagts Gyldighed over
for Trediemand betinget af, at den er tinglyst eller anmeldt
til Retten overensstemmende med dér gældende Lov.
Artikel 5.
Begæring om Bosondring mellem saadanne Ægtefæller,
som omhandles i Artikel 4, afgøres i den Stat, hvor begge
Ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige Stater, afgøres
Begæringen i den Stat, hvor den Ægtefælle, mod hvem
Kravet er rettet, har Bopæl, eller, hvis han er bosat i Fin
land, i den Stat, hvis Lov efter Artikel 3 er bestemmende
for Ægtefællernes Formueforhold.
Artikel 6.
Artiklerne 3—5 angaar ikke Ægteskaber, hvis Retsvirk
ninger efter Loven i nogen af de paagældende Stater skal
bedømmes efter den ældre Ægteskabslovgivning.
Artikel 7.
Spørgsmaal om Separation eller Skilsmisse mellem Stats
borgere i de kontraherende Stater afgøres i den Stat, hvor
begge Ægtefæller er bosat, eller hvor de senest har været
bosat samtidig og en af dem fremdeles er bosat.
Kan Sagen ikke efter første Stykke afgøres i nogen af
Staterne, eller skulde Afgørelse om Separation, eller Skils
misse paa Grundlag af Separation, mellem Ægtefæller, som
ikke er finske Statsborgere, efter første Stykke træffes i Fin
land, kan Afgørelsen træffes i en Stat, hvor en af Ægtefællerne
har Statsborgerret.
28 Dec.
Nr. 323.