358 / 681
ØKONOMISKE FORHOLD. DOMSTOLENES AFGØRELSE
3 4 7
For Brandforsikringens Interessenter, der havde liaabet paa Tilbage
betaling af adsk illige Hundrede Tusinde Rigsdaler, var Sagens Udfald en
Skuffelse, der ikke b lev m indre, da de paa deres Sagførers T ilskynd else1)
appellerede Sagen til Højesteret, som d. 3. Februar 1829 i alt væsentligt
stadfæstede Overrettens U om 2).
Paa Generalforsam lingen d. 26. Marts 18293) gjorde man Regnskabet
op. Foruden de aarlige Bidrag, der indtil 1. Juli 1823 var bleven regel
mæssig indb eta lt, havde Statsgældsdirektionen udregnet4), at der ifølge
H øjesteretsdomm en skulde tilkomm e den et Beløb paa 65 979 Rd. 66 p,
hvora f dog sku lde fragaa 3783 Rd. 62 p, der udgjorde Omkostningerne
ved Annu itetskontoret. Dette blev godkendt. Tilbage var Spørgsmaalet,
hvorledes m an sku lde benytte de 282 080 Rd. 19 p, hvormed Interessen
ternes Vio°/o, der stadig var bleven opkrævet, m en tilbageholdt, oversteg
den Sum , paa hvilken Statskassen gjorde Fordring. Da det altid vilde
være en Trøst for den magre P roces, om Interessenterne gennem T il
bagebetalingen m odtog et haandgribeligt Resultat af den langvarige
Strid, vedtog man , at Overskuddet skulde fordeles. For hvert 1000 Rd.
Forsikringssum uddeltes 5 Rd. 84 p5). Efter endelig at have anvist 2667 Rd.
85 p til Dækn ing af Omkostningerne og 8000 Rd. som Salær til Kammer
advokat B ilsted, sluttede Generalforsam lingen med at takke Komiteen for
dens Arbejde og erklære sig »fuldkommen tilfreds« med dens Bestræbelser.