353 / 681
3 4 2
BRANDFORSIKRINGEN 1807—1868
for saa langtfra var noget ubetinget Skattepaalæg, at det tværtimod maatte
ophøre, saa snart An ledn ingen , d. v. s. Annu itetsgæ ldens Afvik ling, var
bortfalden. Saa langt var de alle en ige og tillige om at regne Brandfor
sikringen det kongelige Bidrag paa 35 000 Rd. til gode, indtil Annu itets-
gæ lden var afviklet. Opgaven var derefter et sim p elt Regnestykke. Som
Brandforsikringens D e b e t stod de 1 0 45 13 6 Rd.
5972
p,
der i 1812/13 var
bleven overtaget af F inan sern e, hvortil kom Renter 256 611 Rd. 53 p, som
dens K r e d it de 2/io°/o, der aarlig var b leven Regeringen udbetalt sam t de
35 000 Rd., som denne hvert Aar sku lde yde. Brandforsikringen havde
derefter en Fordring paa Regeringen paa 105 324 Rd. 897io
p.
Paa dette Punk t ønskede D irek tionen at b live staaende. K om iteen ,
hvis ledende Mand var Grosserer C lausen, gik im id lertid et Skridt videre
og hævdede, at Brandforsikringen kunde gøre langt større Krav gæl
dende. D en kongelige R eso lu tion af 15. D ecem b er 1813, ifølge hvilken
Annuitetsgæ lden sku lde overtages af S ta tskassen , nøjedes nem lig ikke
m ed B estemm elsen , at de
Vio%
for Frem tiden sku lde tilfalde det syn
kende Fond , m en indeholdt den vigtige T ilføjelse, at der for det indbe
talte Beløb sku lde indkøbes Annu iteter eller andre Statsgældspapirer. Da
Prisen paa disse Papirer havde vekslet m ellem Vs og 4/s af deres Paa
lydende, b lev Spørgsmaalet, hvem Kursvind ingen sku lde komm e til gode,
den kgl. Kasse eller Brandforsikringen . Kom iteen holdt paa det sidste,
fremhævede hvor ubilligt det vilde være, om Interessentskabet, der i
Forho ldet til sine Debitorer i høj Grad havde været underkastet de u lyk
kelige Følger af Forordn ingen af 5. Januar 1813, nu som Kreditor sku lde
unddrages de Fordele, den kunde m edføre. Ind rømm ed e m an dette, blev
det Spørgsmaalet, om kun de
2/io°/o
sku lde anvendes til Opkøb af Obli
gationer eller ogsaa de 35 000 Rd., som udgjorde Kongens Bidrag. I før
ste T ilfæ lde havde Annuitetsgæ lden været afbetalt d. 11. Juni 1819, i sid
ste d. 11. D ecem ber 1816. Brandforsikringens Krav paa F inan sern e be
løb sig derefter, naar Renterne m edregnedes til h enho ld sv is 730194 Rd.
33
p
og 722 545 Rd. 79
p,
uden Renter til 683938 Rd. 80
p
og 672 407
Rd. 90 p.
De straalende Udsigter, som saaledes paa G eneralforsam lingen d. 15.
Januar 1824 b lev udmalet for de tilstedeværende Interessenter, kunde
selvfølgelig ikke andet end gøre dem opsatte paa til det yderste at hævde
Selskabets Ret. Foreløb ig vilde de prøve Forhand lingen s Vej, m en for
behold t sig , saafremt Resultatet ikke sku lde svare til Forven tn ingerne,
at faa Spørgsmaalet afgjort ved Dom stolene.
Hos Regeringen m ødte Brandforsikringen ingen Im ød ekomm enh ed .
Statsgæ ldsdirektionen sikrede sig straks jurid isk B istand hos Kammer
advokaten , Konferensraad Schønheyder, og foreslog, støttet af hans Be
tænkning, at afvise Brandforsikringens sam tlige K r a v 1). Først og frem
mest nægtede den at tage H ensyn til »B illighedsgrunde« og hævdede, at