351 / 681
3 4 0
BRANDFORSIKRINGEN 1807—1868
regelmæssigt indbetalt i Aarene 1808/9 til 1811/12. Derefter bevirkede
Pengekrisen , at Brandforsikringen i de følgende tre Aar maatte undvære
Afdrag, og da der b lev Tale om den anden M illions Indbetaling, finde
sig i, at den b lev nedskrevet til 850000 R d .1), der sku lde udbetales i
Løbet af fire Aar tillige m ed Renter af det hvert Aar tilbagestaaende
Beløb. Dette var for saa vidt uheldigt, som der til Forringelsen i den
kongelige Gave paa 150 000 Rd. svarede en Ned skrivn ing i B randforsik
ringens Forp ligtelser paa kun 134647 Rd. 48
p.
Sam tidig indtraadte der
im idlertid en Forandring med de 35 000 Rd., der indtil 1812/13 var ble-
ven Selskabet udbetalt, og som det, ogsaa efter at Annu itetsgæ lden var
b leven overtaget af Statskassen, maatte have Ret til at regne sig til gode
ved Opgøret af Brandforsikringens og Regeringens M ellemværende. Fi-
nan skollegiet søgte nem lig den aarlige Understøttelse afløst af et Bidrag
en Gang for alle og anm odede D irektionen om at opstille en Beregn ing
over Bombardem en tsgæ ldens S tatus2). Resultatet b lev en Opgørelse, som
viste, at Brandforsikringen i Bombardem entserstatn inger havde udbetalt
250 055 Rd. 35
p
m ere, end den havde modtaget af Staten. Da Selskabet er
klærede sig tilfreds m ed at modtage dette Beløb og loved e at frafalde alle
videre K rav3), udvirkede F inanskollegiet en kongelig R e so lu tion 4), hvor
efter Staten i 127a Aar sku lde afvikle Beløbet ved hvert Aar at udbetale
Interessentskabet 20 000 Rd. Det var saaledes Tanken at lade Regerin
gen bære sam tlige Udgifter, der for Brandforsikringen havde været for
bundet med Bombardem en tet 1807.
D enn e Transaktion fik et Efterspil. De store Forandringer i Statens og
Brandforsikringens Mellemværende viste sig nem lig i Aarenes Løb at være
til Skade for Interessentskabet. Medens Statens Udgift en Gang for alle
var fastsat, var den for Brandforsikringen, der til Gengæld for Statens
Overtagelse sku lde indbetale en bestem t P rocen t af Forsikringssumm erne,
afhængig af Svingn ingerne i dens Risiko. Da denne i Aarenes Løb i høj
Grad b lev forøget, bragtes der derved Tab over Selskabet. I lange T ider
synes man ikke at have Blik for dette F o rh o ld 5) og indbetalte stadig det
fastsatte Bidrag. Kun b lev det i 1823 nedsat til det halve, og T idsrumm et,
i hvilket det sku lde udbetales, forlænget med 3 Aar.
D enne Forandring, der skyldtes en Ansøgning fra 48 Komm itterede,
bevirkede im idlertid , at Opmærksomheden blev henvend t paa Sagen, og
at der for til Bunds at undersøge den b lev n ed sa t6) en Kom ité paa 5
Medlemmer: Justitsraad Grønland, Kaptajn Hornbech , Grosserer Holger
Clausen*), Overretsprokurator W ilse samt D ispacliør Langberg. Det
overraskende Resultat af dens V irksomhed forelaa paa G eneralforsam
lingen d. 15. Januar 18247).
*) Paa Generalforsamlingen 27. Oktbr. 1825 valgtes Grosserer H. G. Christensen til
Medlem af ovennævnte Udvalg i Stedet for afdøde Clausen8).