352 / 681
ØKONOMISKE FORHOLD. MELLEMVÆRENDET MED STATEN
341
K om iteen , hvortil ogsaa D irektionen sluttede sig, var begyndt med
stiltiende at slaa en Streg over de Bestemmelser, hvorefter Statens og
Brandforsikringens M ellemværende i Pengekrisens Dage var hleven ord
net, og gik ud fra som givet, at det eneste gyldige Grundlag var Anord
n ing af 17. Juli 1795. For Rigtigheden af denne Opfattelse anførte man
ingen Argumenter. Det var først under den paafølgende Forhand ling1),
at Brandforsikringen b lev opmærksom paa dette springende Punkt og
100
. Kronprinsessegade.
1820
. Kopi efter Akvarel af H. G. F. Holm. Overlæge, Dr. med. Halk.
gjorde gæ ldende, at Ordningen 1813—14 aldrig var hleven godkendt af
en G eneralforsam ling og som Følge deraf heller ikke kunde hinde hver
ken In teressen terne eller de fremtidige Direktører. Dette Udgangspunkt
var frugtbart. Først og fremmest vilde det, under Hensyn til »den deel-
tagende og faderlige Aand, som hersker i Anordningen af 17. Juli 1795 . . .
ei allene være fornærmeligt at troe, at der af den store Ulykke, som da
overgik K jøb enhavn s In d v a a n e r e . . . , skulde skabes en Kilde til binancer-
nes Forøgelse m en endog staae i en liøist urimelig Modsigelse mod de i
bem eld te Anordn ing yttrede ømm e Følelser.« Dertil kom det juridiske
Argument, at de
3/io%
(senere
2/io°/o),
der var bleven Interessenterne
paalagt, udtrykkelig var bestem t til at ind løse Annuitetsbeviserne, og der