375 / 681
364
BRANDFORSIKRINGEN 1807—1868
derne sam t Borgernes Forsigtigliedsforanstaltninger, hv iler trods alle Re
former og Forandringer, den m ed førte, paa det samm e Grundlag som
alle de ældre Anordninger, at S lukningsarbejdet er en P lig t, som paa
hv iler Borgerskabet, ikke Opgaven for et faguddannet Korps.
Anordn ingen af 1. N ovem b er 1805 b lev af indgribende Betydn ing for
K jøbenhavns Brandforsikring.
Det er allerede omtalt*), at dens G ennem førelse stillede saa store
Krav om Anskaffelse af nye Slukningsredskaber, at Regeringen maatte
yde et T ilskud paa 85 000 Rd., som den foreløb ig paalagde Interessen t
skabet at tilbagebetale. Paa samm e Maade gik det i 1820—22, da m an
beslu ttede at virkeliggøre den længe nærede Tanke om at indrette en
Slags Brandstation i N ikolaj T a a rn 1). Trods Selskabets Protester maatte
det til Ru inens istandsæ ttelse udbetale 50 500 R d .2). Ved begge d isse Lej
ligheder b lev der dog alene Tale om Forskud . Regeringen bøjede sig
for D irek tionens gentagne Henvisn inger til B randforsikringens van skelige
økonom isk e Stilling og paalagde Husejerne gennem særlig Afgift at til
bagebetale dens Udlæg. Fra 1816—25 maatte de til Dækn ing for de 85 000
Rd., der var gaaet m ed til Brandvæsenets Reorgan isation , aarlig udrede
2 p af hvert 100 Rd., som deres E jendomm e var forsikret fo r 3), og fra
1820—33 gennem en ny Afgift — denne Gang paa 1 p af hvert 100 Rd. —
give Erstatning for Udgifterne til N ikolaj T aarn4).
Skønt der saaledes ikke b lev paaført Brandforsikringen direkte Ud
gifter, kunde det ikke være den behageligt, at Mynd ighederne, saa snart
der b lev Tale om Forbedringer ved Brandvæsenet, bestandig havde deres
Opmærksomhed rettet m od Selskabets Pengekasse. Det var et Varsel
om , at det stadig maatte regne med Statens og K omm un en s Ønske om at
benytte Brandforsikringens Interesse i S lukn ingsvæ senets bedst mu lige
Ordning til at paalægge den økonom isk e Ofre. Da Selskabets Forho ld b lev
bedre, viste det sig ogsaa, at denne T ilbøjelighed var stærkere end nogen
Sinde tidligere.
Inden tor Kommunalbestyrelsen var d eri 1822 b leven nedsat en Kom ité,
bestaaende af Magistratsmedlemmer og nogle af de 32 Mænd, m ed det
Form aal at fremsætte Forslag om Besparelser og Lettelser for Borgerne.
K omm issionen var ikke længe om at rette sin Opmærksomhed paa de
betydelige Udgifter til Brandvæsenet, ca. 20 000 Rd. og foreslog at fritage
Borgerne for Sprøjteskatten ved at lade de to k jøben liavn ske Brandforsik
ringsselskaber, Bygningsassurancen og Lø søreassurancen , bestride sam t
lige m ed Byen s S lukningsvæsen forbundne Udgifter5). Næstefter at pege
paa de to Institutioners formentlig gode økonom isk e T ilstand gentog
Kom iteen det gamm elkend te Argument, som ogsaa i det 18. Aarhundrede
havde været Paaskud tor Udskrivn ingerne, at »det naturligste« var, at
*) Se S. 265 tf.