3 6 6
BRANDFORSIKRINGEN 1807-1868
m indsket. Derimod var det en ganske anden Sag for Vare- og Effekt-
Kompagniet. Da kun 1200 af Byen s Indbyggere havde indm eld t sig i
S elskab et, og dette tilm ed holdt sit eget R edn ing sm and skab , var det de
færreste Ildebrande, der paaførte det Tab. Selskabet gik endog saa vidt
at paastaa, at Brandvæsenets bedre Indretn ing saa langt fra var af særlig
B etydn ing for d e t, at dets Fortræffelighed endog kund e b live til dets
Skade ved at gøre Borgerne m indre tilbøjelige til at assurere deres Løsøre:
»Uagtet Interessenterne i Assurance-Kompagniet for Varer og Ef-
fecter som Indvaanere i Staden maae erkiende et vel organiseret Brand
væsens Vigtighed i Almindelighed og det kjøbenhavnske Brandvæsens
Fortrinlighed i Særdeleshed, kan samme dog for Compagniet som Com-
pagnie betragtet ikke siges at medføre nogen væsentlig Lykke, saa meget
mindre som Mængden nu i en grundet Tillid til Brandanstalterne finde
den Betryggelse imod Følgerne af Ildsvaade, der ellers fornemmelig vilde
søges ved Assurancen«.
I Samm en lign ing-m ed dette Svar var K jøbenhavns B rand forsikring s1)
langt m ere afgørende og rørte ved det princip ielt urigtige i h ele den Be-
tragtn ingsm aade, der dannede Baggrunden for K omm unalb estyrelsen s
Forslag. L igesom den havde gjort det i 1805, h env iste D irek tion en ogsaa
nu til Anordningen af 17. Juli 1795, der ind eho ld t et kongeligt Løfte om
Brandvæsenets bedre Indretning, og paapegede derigennem , at d enne In
stitution kun for saa vidt var af Betydn ing for Brand forsikringen , som
dens mere eller m indre gode T ilstand var en af de Faktorer, der bestem te
Byens Brandfare, og derfor maatte tages i Betragtning ved P ræm iens
Fastsættelse. T il sit Svar føjede D irek tionen en Oversigt over Brandfor
sikringens Status, der viste Uholdbarheden af de Betragtninger over Sel
skabets økonom isk e Forho ld , der havde ledsaget K omm una lkom iteen s
Forslag.
Det kom dog ikke til at gaa efter Brandforsikringens Ønske. Efter
nogen V ak len 2), som Kommunalbestyrelsen bragte til Ophør ved en
n y
Indstilling, besluttede Danske Kancelli at lø se Spørgsmaalet i Overens
stemm else m ed dennes Krav. D en eneste Forandring, der b lev truffet,
var til Skade for Bygn ingsassurancen , idet Regeringen bøjede sig for L ø s
øreforsikringens Indvend inger og til d isse føjede den ny, at m an ved at
paalægge dette Selskab et Bidrag til Brandvæsenet b erøvede Aktionæ
rerne en Del af deres Udbytte. Danske K ancelli foreslog derfor, hvad
Kongen godkendte ved Reso lu tion af 2. Marts 18253), at Udgifterne i dette
og de følgende Aar til K jøbenhavns Brandvæsen sku lde bestrides ude
lukkende at K jøbenhavns Brandforsikring. Det kunde kun være dette en
ringe Trøst, at det til Gengæld overtog Sprøjtekassens ikke særlig store
Beholdn ing, 7364 R d .4).
Denne Reso lu tion bragte Interessentskabet i nærm este B erøring med