378 / 681
FORH. T. BRANDVÆSENET. BRF. DÆKKER UDGIFTERNE. KONTROL 3 6 7
Brandvæsenet og' rejste hurtig Spørgsmaalet om , i hvilken Grad Forplig
telsen til at dække Udgifterne var ledsaget af Myndighed over Institutio
nen. Det betød dog i den H enseende m indre, at Interessentskabet for
holdsv is hurtigt lærte at benytte sin Indflydelse til at faa truffet Foran
staltninger, der kunde form indske Brandfaren og dermed Selskabets Ri
siko. Det maatte være Hovedsagen for det at faa Haand i Hanke m ed
Brandvæsenets finan sielle Styrelse og sikre sig imod , at dettes Ledelse
uden videre afho ld t alle Udgifter, den fandt for godt, og først bagefter
præsenterede Brandforsikringen Regningen. Dette Spørgsmaal gav An
ledn ing til talrige R ivninger og bevirkede, at Forholdet m ellem Brand
forsikringens Ledelse og Brandkomm issionen næsten stadig var spændt.
Først øn skede D irektionen at sikre sig den formelle Kontrol med
Brandvæsenets Regnskaber og opnaaede ogsaa, at disse, der hidtil var
b leven revideret af de 32 Mænd, samm en med Interessentskabets egne
Regnskaber sku lde revideres af dets R ev isorer1). Dermed var dog intet
afgjort angaaende Omfanget af denne Kontrol. Revisorerne gjorde gæl
dende, at de paa Grund af deres Ukendskab med Brandkomm issionens
Forhand linger ikke kunde vide, hvilke Bevæggrunde der havde bestemt
Udgifterne, og derfor maatte indskrænke deres V irksomhed til at regne
Tallene efter. D irek tionen satte im idlertid igennem , at en virkelig kritisk
Undersøgelse skulde finde S ted2), og fik nogle Aar senere tilføjet8), at en
kortfattet Oversigt over Brandvæsenets Indtægter og Udgifter samm en
med Brandforsikringens egne Regnskaber skulde forelægges Generalfor
sam lingen . Derm ed var dog intet afgjort om Tvivlsspørgsmaal. Da
Brandkomm issionen opfattede Interessentskabets Kontrol som en Alløser
af de 32 Mænds, krævede den, at Regnskaberne som hidtil sku lde tilsen
des Danske Kancelli »til endelig Revision og D ecision«4). Direktionen
bøjede sig, m en fik til Svar, at denne Fremgangsmaade var unødvend ig5).
Kancelliet »fortolkede« dog senere sin Beslutning derhen, at Brandfor
sikringens Revision kun skulde angaa Regnskaber og Regnskabsførelse,
hvorim od Kancelliet selv vilde bedømm e B randkomm issionens »Foran
staltninger eller H and linger«6). Denne Ordning kunde langtfra tilfreds
stille D irektionen. Naar Udgifterne først var afholdt, maatte de være
meget urimelige, om Interessentskabet med Udsigt til Held skulde kunne
protestere derimod. Det maatte derfor kræve Ret til, inden nye Udgifter
b lev afhold t, at udtale sig om deres Nødvend ighed , og saafremt det ikke
fandt den overbevisende, nedlægge Veto derimod.
Dette Krav b lev fra 1841 Anledning til en Række Stridigheder. Paa
B randkomm issionen s Forslag og uden i Forvejen at høre Brandforsik
ringen bestem te Kongen i dette Aar, at Meddirektør ved Brandvæsenet,
Kaptajn von W ü rden , efter sin Afsked skulde oppebære sin hidtidige
Gage i aarlig Pension . Dette satte Direktionen i B evæ gelse7). Det er
karakteristisk for den Svingning, der var ved at foregaa i Opfattelsen af