382 / 681
FORH. T. BRANDVÆSENET. UDGIFTERNE. BRANDTELEGRAF ETC. 371
G eneralforsam lingen1), viste det sig, at den ikke af de forøgede Udgifter
lod sig afskrække fra at opnaa den bedst mu lige Løsning. A llerede i
K omm issionen havde det været paa Tale at indrette en Telegraf, der
kunde forbinde Vagterne. Tanken var atter bleven opgivet, m en b lev nu
genoptaget af Brygger J. C. Jacobsen , der dermed begyndte sin betydnings
fulde V irksomhed inden for Brandforsikringen. Paa hans T ilskyndelse
b lev en ny G eneralforsam ling a fh o ld t2), paa hvilken han fik vedtaget, at
de 4 Brandvagter sam t Vagten i Nyboder sku lde have endnu større Be
sætning, end der var foreslaaet, og desuden , samm en m ed de m ilitære
Vagter, forb indes med en elektrisk Telegraf, saaledes at enhver Ildebrand
118. Frederik VI ved en Ildløs. Tegning af Klæstrup. Frederiksborg.
øjeblikkelig kunde bringes til alle vedkomm end es Kundskab. Bekost
n ingen ved Vagternes Indretning vilde andrage ca. 20 000 Bd. og Anlæg
gelsen af Telegrafsystemet 15 000 Bd.
D isse Beslutninger drog flere efter sig. I 1860 bevilgedes ca. 2500 Bd.
til Un iformering af Brandvagtmandskabet3) og 1863 500 til Lokalernes
Indretn ing4), hvortil man samm e Aar føjede Beslutn ingen om at oprette
en Nattevagt paa indtil 48 M and5). Den samm e R undhaand etlied , der
prægede Brandforsikringens Optræden ved disse Lejligheder, viste den i
1864, da den paa V icebrandmajor B iom s Forslag bevilgede 7000 Bd. til
Anskaffelse af den første Dampsprøjte i K jøbenhavn6).
Brandforsikringens Redebonhed til at udrede de Bekostn inger, som
Forbedringen m ed førte, skyldtes m indst af a lt, at Selskabet havde for
sonet sig med Bidraget til Brandvæsenet. Tværtimod søgte det stadig at
opnaa Lettelser i de Byrder, der var paalagt det.
4 7
*