![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0576.jpg)
568
BIOGRAFIER
indtil han d.
6
. Juli 1833 blev udset til Direktør i Kjøbenhavns Brandfor
sikring i Dispacheur Langbergs Sted, fra hvilken Stilling han afgik d. 12.
Dec. 1840. I 1833 oprettede han en om hans Familie og Formueforhold
meget oplysende Arvepagt, hvorpaa han d. 3. December 1833 fik kgl. Konfir
mation6). Det fremgaar af denne, at Bech dengang ejede følgende betyde
lige faste Ejendomme: Gaarden Nr. 20 i Nybrogade og Nr. 26 ud til Mag-
stræde, Sæbesyderiet og Huset Nr. 19 i Magstræde, Pakhuset Nr. 87 i Laven
delstræde samt en Trediepart af gamle Øster Kalkfabrik. I Gaarden Nr. 20
skulde hans Hustru, Ellen Sophie Magdalene, født Mejer, som eventuel
Enke, saalænge hun levede, bebo en Etage, og i aarlig Livrente skulde
hun derhos nyde 2000 Rd. Som fælles Børn nævnes sammesteds deres
tre Sønner: Jørgen Albert Bech (der siden blev Assessor pharmaciæ, Etats-
raad, Ejer af Løve-Apotheket i Kjøbenhavn, afTaarnborg og Krusesminde,
død 1876), Edward Bech (død som fhv. dansk Konsul og Mineejer i Pough-
keepsie 1873) og August Willatz Bech (død som Hofjægermester og Ejer af
Valbygaard og Brorup i 1877) og tre Døttre, Lovise Sophie, Clara og Ida
Marie. Som Kuratorer for nogle af de umyndige Børn nævnes Tobaksfabri
kanterne P. Bech og J. C. Bech, som derfor maa antages at være hans
nære Slægtninge, rimeligvis Brødre.
Folketællingslisterne for 1845 viser, at Jørgen Peter Bech da var 63 og
Hustruen 60 Aar gammel. Begge Ægtefæller døde Aaret efter, Manden d. 9.,
Hustruen d. 20. Februar7). Bech var Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræ
sentation.
*) Frue Kirkes Døbeprot. 1768—84, S. 410. 2) Th. Hauch-Fausbøll: Personh. Saml. II,
S. 19. s) Berl. Tid. 1807, 25. Sept. Nr. 77. 4) Kommerce Koil. Prot. ov. Privilegier m. m.
1806—13, S. 118. 5) Ind. og Fabr. Kont. Jour. 1808 Nr. 889. 6) D. Kane. 2. Dpt. Reg. Nr.
793, jvfr. Kane. Testam. Prot. 1833. 7) Richter: 100 Aars Dødsfald.
93.
CHRISTIAN GEORG NATHAN DAVID, født i Kjøbenhavn d. 16.
Januar 1793, var Søn af en efter Datidens Forhold rig jødisk Grosserer,
Joseph Nathan David og Georgine Debora, født Levy; han dimitteredes
1809 fra det Schouboeske Institut, tog 1810 og 11 anden Eksamen og dyr
kede derefter i Stedet for et Embedsstudium den friere Videnskabelighed,
navnlig Sprog, Historie og Nationaløkonomi. I Aarene 1815— 18 var han
i Udlandet og nogle Aar efter, 1822—23, studerede han i Gøttingen og tog
der den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling om dansk Skattevæsen i
det attende Aarhundrede. Efter sin Hjemkomst holdt han Forelæsninger
over Statsøkonomi; han antog Kristendommen, døbtes d. 1. September 1830
og blev derefter d.
12
. Oktober s. A. udnævnt til ekstraordinær Professor ved
Universitetet i Kjøbenhavn, fra hvilket Embede han dog d. 24. Marts 1836
blev afskediget af politiske Grunde. Hans Virksomhed som Journalist og
Forfatter strakte sig over mange forskellige Omraader: han skrev drama
tiske Kritikker, novellistiske Arbejder og Digte; men navnlig optraadle han
som nationaløkonomisk og politisk Forfatter. I 1834 stiftede han »Fædre
landet«, og Aaret efter blev han tiltalt for Overtrædelse af Trykkefriheds
loven, men Højesteret frikendte ham. David var ikke blot selv liberal, men