Previous Page  580 / 681 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 580 / 681 Next Page
Page Background

568

BIOGRAFIER

indtil han d.

6

. Juli 1833 blev udset til Direktør i Kjøbenhavns Brandfor­

sikring i Dispacheur Langbergs Sted, fra hvilken Stilling han afgik d. 12.

Dec. 1840. I 1833 oprettede han en om hans Familie og Formueforhold

meget oplysende Arvepagt, hvorpaa han d. 3. December 1833 fik kgl. Konfir­

mation6). Det fremgaar af denne, at Bech dengang ejede følgende betyde­

lige faste Ejendomme: Gaarden Nr. 20 i Nybrogade og Nr. 26 ud til Mag-

stræde, Sæbesyderiet og Huset Nr. 19 i Magstræde, Pakhuset Nr. 87 i Laven­

delstræde samt en Trediepart af gamle Øster Kalkfabrik. I Gaarden Nr. 20

skulde hans Hustru, Ellen Sophie Magdalene, født Mejer, som eventuel

Enke, saalænge hun levede, bebo en Etage, og i aarlig Livrente skulde

hun derhos nyde 2000 Rd. Som fælles Børn nævnes sammesteds deres

tre Sønner: Jørgen Albert Bech (der siden blev Assessor pharmaciæ, Etats-

raad, Ejer af Løve-Apotheket i Kjøbenhavn, afTaarnborg og Krusesminde,

død 1876), Edward Bech (død som fhv. dansk Konsul og Mineejer i Pough-

keepsie 1873) og August Willatz Bech (død som Hofjægermester og Ejer af

Valbygaard og Brorup i 1877) og tre Døttre, Lovise Sophie, Clara og Ida

Marie. Som Kuratorer for nogle af de umyndige Børn nævnes Tobaksfabri­

kanterne P. Bech og J. C. Bech, som derfor maa antages at være hans

nære Slægtninge, rimeligvis Brødre.

Folketællingslisterne for 1845 viser, at Jørgen Peter Bech da var 63 og

Hustruen 60 Aar gammel. Begge Ægtefæller døde Aaret efter, Manden d. 9.,

Hustruen d. 20. Februar7). Bech var Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræ­

sentation.

*) Frue Kirkes Døbeprot. 1768—84, S. 410. 2) Th. Hauch-Fausbøll: Personh. Saml. II,

S. 19. s) Berl. Tid. 1807, 25. Sept. Nr. 77. 4) Kommerce Koil. Prot. ov. Privilegier m. m.

1806—13, S. 118. 5) Ind. og Fabr. Kont. Jour. 1808 Nr. 889. 6) D. Kane. 2. Dpt. Reg. Nr.

793, jvfr. Kane. Testam. Prot. 1833. 7) Richter: 100 Aars Dødsfald.

93.

CHRISTIAN GEORG NATHAN DAVID, født i Kjøbenhavn d. 16.

Januar 1793, var Søn af en efter Datidens Forhold rig jødisk Grosserer,

Joseph Nathan David og Georgine Debora, født Levy; han dimitteredes

1809 fra det Schouboeske Institut, tog 1810 og 11 anden Eksamen og dyr­

kede derefter i Stedet for et Embedsstudium den friere Videnskabelighed,

navnlig Sprog, Historie og Nationaløkonomi. I Aarene 1815— 18 var han

i Udlandet og nogle Aar efter, 1822—23, studerede han i Gøttingen og tog

der den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling om dansk Skattevæsen i

det attende Aarhundrede. Efter sin Hjemkomst holdt han Forelæsninger

over Statsøkonomi; han antog Kristendommen, døbtes d. 1. September 1830

og blev derefter d.

12

. Oktober s. A. udnævnt til ekstraordinær Professor ved

Universitetet i Kjøbenhavn, fra hvilket Embede han dog d. 24. Marts 1836

blev afskediget af politiske Grunde. Hans Virksomhed som Journalist og

Forfatter strakte sig over mange forskellige Omraader: han skrev drama­

tiske Kritikker, novellistiske Arbejder og Digte; men navnlig optraadle han

som nationaløkonomisk og politisk Forfatter. I 1834 stiftede han »Fædre­

landet«, og Aaret efter blev han tiltalt for Overtrædelse af Trykkefriheds­

loven, men Højesteret frikendte ham. David var ikke blot selv liberal, men