582 / 681
570
BIOGRAFIER
i Lille Lyngby ved Arresø, hvor Faderen Henrich Ussing (født 1743, død
1820) da var Sognepræst. Hans Moder, Anna Ussing, f. Algreen (født 1766,
død 1815) var en Købmandsdatter fra Kalundborg. Han blev 1816 Student
og 1822 juridisk Kandidat og skrev allerede i Studenterperioden nogle vold
somme Kritikker, hvorimellem: »Bevis for, at Adam Oehlenschlæger er
gaaet fra Sans og Samling«, rettet imod dennes Universitetsprogram i 1820:
Digterne i Levned som i Værker. Han blev 1823 Voluntør og 1830 Kan
cellist i Danske Kancelli. Aaret efter udnævntes han til Kancellisekretær og
forelog 1831—32 en længere Udenlandsrejse. 1827— 38 var han Notarius ved
det juridiske Fakultet. D.
6
. Aug. 1836 blev han Assessor i Lands Over-
samt Hof- og Stadsretlen og 1840 Professor ved Universitetet og Inspektør
ved Kvæsturen. D. 10. April 1844 blev han Borgmester i Kjøbenhavn og
d. 14. Oktober 1846 Deputeret i Danske Kancelli og Chef for dets tredie
Departement, hvorfra han d. 4. April 1848 blev afskediget efter fra 1. s. M.
at være bleven udnævnt til Generalprokurør under Justitsm inisteriet1).
Ikke blot som administrativ Embedsmand, men ogsaa som Politiker
indtog han en fremskudt Stilling. Allerede 1834 valgtes han i Kjøbenhavn
til Stænderdeputeret, han genvalgtes derefter 1841 og gav Møde i Roskilde
Stænder i alle seks Samlinger 1835—46, hvor han var en dristig Talsmand
for udvidet Trykkefrihed og for Orden og Sparsommelighed i Statshushold
ningen. Selv indbragte han tiere vigtige Forslag vedrørende de nævnte
Spørgsmaal, samt om Kjøbenhavns Fattigvæsen (1835) og om Realundervis
ning, og tog virksom Del i Forhandlingerne om Kommunalloven og talte for
Jødernes fulde statsborgerlige Ligestilling. Samtidig skrev han Artikler i Op
positionens vigtigste Organer og var Medstifter af Industriforeningen 1838.
Som Anerkendelse for sin Virksomhed navnlig for Arbejdet for kommunal
Frihed fik han d. 22. April 1839 en stor Guldpokal af »erkjendtlige og be
undrende Medborgere« og hædredes med et Festmaaltid paa Skydebanen,
hvor C. N. David var Hovedtaleren.
Under Christian V111 s Regering sank imidlertid Ussings Folkeyndest,
idet han ligesom hans Ven og nys nævnte Kollega i Brandforsikringens
Direktion sluttede sig nærmere til Kongen og hans oplyste Enevælde i flere
vigtige Spørgsmaal og bl. a. ønskede en gradvis Udvikling hen imod Næ
ringsfriheden og var imod Haandværkslavenes Ophævelse. Da han i 1848
i Kjøbenhavn valgtes ind i den grundlovgivende Rigsdag mod den national
liberale Professor V. Bjerring, betegnede han sig ogsaa selv som »en sin
dig Ven af Friheden«. Han holdt paa en mere konservativ Sammensætning
af Rigsdagen og hørte til de 10, der nægtede at stemme for den vedtagne
Grundlov som farlig for Friheden. I 1854 modtog han Sæde i det nys op
rettede Rigsraad som kongevalgt Medlem og hørte 1856— 63 til Helstats-
mændenes Gruppe, gik over i Rigsraadets Landsting 1864— 66 og stod si
den uden for det politiske Liv.
I sine forskellige Embedsstillinger udfoldede Algreen Ussing en rig prak
tisk Virksomhed og nød særlig i det betydningsfulde Embede som General
prokurør høj Anseelse. Ogsaa som juridisk Forfatter har han efterladt sig