Previous Page  587 / 681 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 587 / 681 Next Page
Page Background

DIREKTØRER

575

Bygningerne i Valby udvidedes Gang efter Gang, Grunden forøgedes

ved Køb, og i 1854 flyttede Jacobsen derud med sin Husstand. I 1869

hjemsøgtes det uassurerede Bryggeri af en ødelæggende Brand, men i Lø­

bet af kort Tid stod det genopført, udvidet og forbedret. Jacobsen, der

havde stort Kendskab til og megen Interesse for at bygge og indrette Byg­

ninger,sendte i 1876 et Skrift om den i hans Bolig indrettede Opvarmning

og Ventilation til den hygiejniske Kongres i Brussel, og han har ogsaa uden­

for sit eget Omraade Fortjenester af Bygningsvæsenet, bl. a. som Medlem af

den af Regeringen nedsatte Kommission for Opførelsen af Botanisk Haves

Væksthuse (1871—74). Bryggeriets Virksomhed voksede med Kæmpeskridt.

I 1847 indrettedes Carlsberg til en aarlig Produktion af 5000 Tdr., i 1868

produceredes o. 26 000 Tdr. og i 1886 endog 146 000 Tdr. Karakteristisk

for Jacobsen var den nøje Forbindelse, han samtidig knyttede mellem denne

Virksomhed og Naturvidenskaben. Alt skulde gøres for at efterkomme Viden­

skabens Fordringer. Carlsberg maatte kun udsende et fuldendt Produkt,

hvilket ogsaa blev gennemført og anerkendt paa de Udstillinger, hvori Ja­

cobsen deltog. Samtidig knyttedes bøjt ansete Videnskabsmænd til Carls­

berg Laboratoriet.

Inden Bryggeriets uhyre Vækst endnu havde skabt Jacobsen den be­

tydelige Position, som han siden naaede, havde han taget livlig Del baade

i det kommunale og politiske Liv i Hovedstaden. I 1837 var han bleven

Løjtnant i Kjøbenhavns borgerlige Infanteri, i 1848 blev han Kaptajn. Sam­

tidig deltog han i Kjøbenhavns frisindede Opposition mod Enevoldsmagten,

han var i 1843 Medstifter af det skandinaviske Selskab, blev Borgerrepræ­

sentant samme Aar og i 1846 Stænderdeputeret. Han var senere, da det

i 1854 gjaldt om at bekæmpe det Ørstedske Ministerium, det nationallibe­

rale Partis sikre Mand, optraadte som Indbyder til Dannelsen af en »For­

ening til at værne Grundloven« og blev valgt til Folketingsmand for Kjø­

benhavns 7. Kreds. I 1858 søgte han ikke Genvalg, men 1861—64 var han

atter Folketingsmand, nu for Kjøbenhavns 1. Kreds, og i 1863 blev han

kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting og siden i den gennemsete

Grundlovs Landsting, indtil han i 1871 nedlagde sit Mandat.

For Kjøbenhavns kommunale Forhold nærede Jacobsen en levende

Interesse. Han blev Borgerrepræsentant i 1843, deltog i mange vigtige Ud­

valg (saaledes om Vand- og Gasværkerne i 1854) og blev Næstformand i

Borgerrepræsentationen i 1855. Han ønskede ikke Genvalg i 1857, men

opgav derfor ikke sine kommunale Interesser, skænkede i 1883 Kjøbenhavn

en Dampsprøjte, skrev i 1884 en Artikel om, hvad vi kunde lære af Chri­

stiansborg Slots Brand, og gav i 1885 Midler til, at en Ingeniørofficer kunde

gøre sig bekendt med Brandvæsenets Organisation i Udlandet.

Hvad han end paatog sig eller gav sig af med, stod J. C. Jacobsen

som den betydelige, alsidig dygtige og energiske Mand. Fra d. 16. April

1869 til d. 30. September 1885 var Jacobsen et meget virksomt Medlem af

Direktionen for Kjøbenhavns Brandforsikring og kæmpede i forskellige Pje-

ser for den af Selskabet udfoldede Virksomhed, idet han navnlig ivrede imod,