592 / 681
580
BIOGRAFIER
Biografi af Gehejmeetatsr. Goos i Dansk biogr. Lex. og de der nævnte Kilder: Illustr.
Tid.
36
. Aarg. Nr.
2
; Topsøe: Politiske Portrætstudier, S.
158
ff.; Wulff: Den danske Rigsdag
S.
272
ff., samt Frue K.s Vielsesb.
105.
HARALD HARTVIG KAYSER, født d. 6. Marts 1817 i Kjøben-
havn, var Søn af Sadelmager Carl Christian Kay ser og Hustru Johanne Ca
thrine, født Hertz, og Broder til den bekendte Læge og Nationaløkonom
Carl Johan Kayser. Han kom efter Konfirmationen i April 1831 i Tøm
merlære og kunde efter flittigt Arbejde fire Aar senere blive Svend. I sin Fri
tid forberedte han sig til den polytekniske Eksaminandeksamen, som han
tog i November 1837. Han underviste derefter i Matematik og Tegning og
tog i 1842 polyteknisk Eksamen i Mekanik. Efter et Ophold i Norge, hvor
han som Vikar bestyrede Tegneskolens Bygningsklasse i Christiania, antoges
han i November 1843 som Lærer ved det nyoprettede tekniske Institut i
Kjøbenhavn. I Februar 1845 etablerede han sig som Tømmermester; uag
tet han var polyteknisk Kandidat, maatte han gøre Mesterstykke; samme
Aar fik han det første af sine efterhaanden talrige Tillidshverv som Medlem
af Kontrolkommitteen for Fredens Mølles Fabrikker, for hvilken han siden
blev Formand. I 1847 blev han Medlem af Industriforeningens Repræsen
tantskab og allerede Aaret efter dens Formand. I 1848 blev han valgt ind i
Kjøbenhavns Borgerrepræsentation og tillige Medlem af den grundlovgivende
Rigsdag. Hans kommunale Interesse i Forbindelse med hans praktiske Ind
sigt og utrættelige Arbejdsevne skaffede ham efterhaanden en fremskudt Stil
ling i Borgerrepræsentationen; 1863—73 og 1884—85 var han dennes For
mand, og 1875—94 Næstformand for Forsamlingen, som i 1888 som Paaskøn-
nelse af hans lange og dygtige Virksomhed lod hans Billede male. Ogsaa i
det politiske Liv deltog han ivrigt; han sluttede sig til det nationalliberale
Parti og havde som Folketingsmand for Christianshavn 1854— 64 Sæde i
Rigsdagen. I 1857 stemte Kayser for Næringsloven i fuld Overensstemmelse
med sit allerede i 1844 i Skrift og Tale hævdede Standpunkt som Næringsfri
hedens Talsmand. I 1871 blev han kongevalgt Medlem af Landstinget. I
Folketinget var han næsten uafbrudt Medlem af Finansudvalget og senere i
Landstinget en Tid Næstformand samt Medlem af Rigsretten. Særlig Ind
flydelse fik han ved Behandlingen af Kjøbenhavns Byggelove af 1856, 1871
og 1889.
Industriforeningens Historie vidner om hans frugtbringende Arbejde,
og hans mangeaarige Lærergerning medførte, at han særlig tog sig af Haand-
værkerundervisningen. Han var Formand i Teknisk Institut 1872— 74,
Næstformand i det tekniske Selskabs Skole 1876—82. Hans Liv var ovei-
hovedet en uafbrudt Virksomhed i det offentliges Tjeneste, de ham betroede
Hverv mangfoldige. 1873—82 var han saaledes en af de tre Direktører for
Frederiks Hospital, 1874—83 var han Medlem af Kjøbenhavns Overlignings
kommission og 1864—93 Kontrolkommitteret i »Nye danske Brandfor
sikring«. I Kjøbenhavns Brandforsikrings Direktion afløste han d. 30. Sep
tember 1885 Etatsraad Blom og virkede i denne Stilling til sin Død; til
Brandforsikringen havde han allerede fra 1868 været knyttet, først som