594 / 681
582
BIOGRAFIER
17324). Ifølge Instruktion af s. D. skulde Bogholderen for den ham tillagte
Løn tillige besørge Indkasseringen. Et af hans første Hverv var at forfatte
et Uddrag af den fra Magistraten indsendte »Indskrivnings-Protocol saa vel
over Gaderne som Indvaanerne der udi boende, paa det at Regulariteten
med Vurderingerne desto snarere og accouratere kand foretagis«5). Bog
holder Roed foreslog, at fire Interessenter i hvert af Stadens Kvarterer til
ligemed en Mur- og Tømmermester skulde efterse og vurdere Interessenter
nes Bygninger; men Direktionen bestemte sig d. 12. Juni 1736 for to i hvert
Kvarter5). D. 4. Oktober 1732 indgav han et Projekt angaaende Bøgernes
Indrettelse, som med en enkelt Undtagelse vedtoges6). Ved Magistratens
Resol. af 9. Januar 1736 fik han et Tillæg af 300 Rd. aarlig, fra d. 1. s. M.
at regne, paa Direktionens Anbefaling, »eftersom Interessenterne aarlig til
tage og nu ere over 1600 i Tallet«. Hans kraftige og ualmindelig tydelige
Haandskrift i Selskabets ældste Bøger vidner om Orden og Virkelyst. I 1745
fik han et fornyet Paabud om ogsaa at paatage sig Indkasseringen, hvor
for han søgte Lønforbedring7). Samme Aar maatte han oftere melde For
fald paa Grund af Svagelighed, og d. 24. Marts 1746 søgte han om at maatte
afstaa sin Stilling til Hans Henrich Bech8). Ved Missive af 11. Maj s. A.
fremsendte Magistraten dennes Bestalling som Bogholder i Roeds Sted, fra
10. Juni næstefter at regne. Roeds Pension udgjorde 300 Rd. (jvfr. ovfr. S. 114).
I 1743 havde Roed haft en Kontrovers med Direktør Aagaard om Bø
gernes Førelse. Roed klagede i et Møde d. 14. Februar s. A. over, at denne
havde sagt til hans Skriverkarl, Hans Christian Riber, at han ikke mere
skulde lade tilføre nogen Resolution i Forestillings- og Resolutionsproto
kollen, som indeholdt Kopier af de i Deliberationsprotokollen indførte F o
restillinger og Direktions-Resolutioner. Bogen var for saa vidt overflødig;
men Roed turde ikke kassere denne, som de forrige Direktører d. 18.
Januar 1740 havde fundet nødvendig. Aagaard forlangte da en Liste over
alle Kontorets Protokoller, »hvoraf han seer icke mindre end 16 ved dette
Contoir, saa hand deraf slutter, at Bogholderen maa være en Ælskere af
slige Clade- og reenskrevne Protocoller. Han for sin Persohn havde altid
sagt, at han paa Interessenternes Vegne holt for . . . nyttigt, at endeel af
de unyttige Protocoller afskaffedes, for at menasere Skrivematerialernes
Bekostning, og at Bogholderen derfor i Stæden var at persvadere, som han
ej hidindtil har været at formaa til, neml[ig] at holde een renskreven
Hoved=Bog saa og Cassebog . . . . som billigt, at de kunde være paa
dette Contoir som paa andre reelle Contoirer«9) ; Aagaard anbefalede der
for indtrængende at afskaffe Forestillings Cladde-Bogen og nøjes med De
liberationsprotokollen (jvfr. ovfr. S. 69). Roed klagede nu til de andre
Direktører og tilstod vel i sit Svar, at han var en Elsker af nyttige, men
(lige saa vel) Hader af unyttige Skrifter; men alle hans Bøger var appro
berede baade af de forhenværende, fornuftige Direktører og af Magistraten
som Overdirektører, og han hævdede, at alene Aagaard ønskede Forandring.
Roed synes dog ikke at have faaet den ventede Bistand og blev da træt
af Kampen og afstod Tjenesten d. 10. Juni 174610), som ovenfor berørt.