595 / 681
BOGHOLDERE
583
Men Striden var ikke dermed forbi. I Anledning af Regnskabets Revision
skrev Direktionen endnu d. 23. Juni til den tidligere Bogholder bl. a. saa-
ledes: ». . ., bliver hand og erindret om sine Besvaringer paa de forrige
Antegnelser (til Regnskaberne), som hand deels for 2 å 3 Aar siden har
bekommet, og icke endnu er til os bleven indleveret uagtet mange Paamin-
delser derom deels af vore Formænd ved Directionen, deels af os ere gjorde,
og Magistraten selv derom har erindret. Iligemaade maa vi herved skrift
lig igientage det, som vi ligeledes for lang Tid siden mundtlig have for-
langed, nemlig at bekomme en af ham underskrevne Designation og Be
regning over de Præmier, som til sidste 11. Martii Termin var forfalden
at betales baade af 1/i6 og Vs pro Cento, hver Rubrique for sig selv ind
rettet, beregnet og summeret . . . med behørig derpaa tegned Afskrivning
ved hver Mands Naun over hvis, som indtil Hr. Roeds Fratrædelse fra Con-
toiret er bleven betalt« . . . . u ). Af Skrivelsens Tone mærkes, at Forhol
det imellem Direktionen og den forhenværende Bogholder ikke har været
netop hjærteligt. I sit Svar af 7. Juli 1746 lovede Roed, at den forlangte
Designation skulde indkomme, men udtalte samtidig, at han ikke kunde
indlade sig paa at drøfte Regnskaber, der engang var reviderede og be
fundne rigtige11). Dette Standpunkt kunde han dog ikke hævde. Af de
følgende Skrivelser fra ham af 17. og 25. August og 7. September ses det
nemlig, at Roed kom til at indsende alle de forlangte Oplysninger og til
lige erklære sig ansvarlig for, hvad der ved Revisionen maatte findes at
være regnet galt eller mangle. Af denne Grund tilbageholdt Kassen af
Roeds tilgodehavende Løn 75 Rd., som Magistraten dog befalede at udbe
tale ham.
At han med al sin Arbejdsomhed og Dygtighed var en vanskelig Herre,
ses noksom af Direktionens Skrivelse af 7. September 1746, til Magistraten,
hvori det bl. a. siges: »vi og i mange Ting have lempet os efter hans vanske
lige Sind det allermeeste muuligt har været; thi hand viiste sig, som be-
kiendt er, imod vore Formænd, og vi ville icke opholde Deres Høj* og Vel
ædelheder med at viise, at vi har maattet taale et og andet af hannem i
vores Tid, som maaskee kunde have været anderledes«12). Dermed endte
imidlertid Krigen.
Roed og Hustru fik d. 1. April 1746 kongl. Konfirmation paa en af
dem d. 31. December 1742 oprettet Forskrivelse13), hvorefter den Længst
levende skulde have Boet, og som oplyser et og andet om deres Slægt.
De havde »paa 30 Aar været i Ægteskab, men havde ingen Livsarvinger
uden Hustruen Anna Marie Christensdatter, der af et tidligere Ægteskab
havde Sønnen Peder Nielsen, kaldet Roed«, som var Kaptajn i det danske
Asiatiske Kompagnis Tjeneste og nærmeste Arving efter dem begge. Han
døde dog før Roeds Hustru, og ifølge dennes Testamente blev saa hendes
Søsterdatter, Rosina Christiansdatter Schnittler, der var gift med Brandkas
sens Kontrollør Jesper Ebbesen, Hovedarving.
Christopher Roed, som i 1733 ses at have været Ejer af en Tømmer
plads (Nr. 9) mellem Toldbodgaden og Toldboden14), døde i Kjøbenhavn i