200 / 428
Denne Stigning medførte, at man foruden de nedennævnte
Filialer 1857 maatte tage Værkstedslokalerne i den nylig opførte
Staldbygning i Brug til Patienter ; der blev anbragt 40 Patienter
(1856)1 ). '
1856 befandt der sig af Hospitalets Belægning 245 udenfor
Hospitalet. Dels dimitterede med Bolig i Byen, dels anbragte
i Holmens Arbejdshus, dels i St. Annæ Hospital, St. Annæ
Plads 1 1 3 (nuværende Nr. 13 ), som var købt af Kommunen
1854 for 94.100 Rigsdaler.
Direktionen tænkte ogsaa paa at købe Landkadetakademiet,
den nuværende Landsretsbygning, som Regeringen var tilbøje
lig til at sælge. En Komité, hvori bl. a. Kaptain Herforth sad,
var endogsaa nedsat 1857 for at forhandle om Købet, men
Planen gik itu. Men under de nævnte Forhandlinger var Sagen
med Ansættelse af en 3die Overlæge bleven gennemført.
Forslaget om Ansættelse af en 3die Overlæge, især for Pa
tienter, der led af Syfilis og Udslet, var fremkommen første
Gang 1842 ved Professor Thals Afgang, og det var Medicinal
direktørerne, Stadsfysikus Hoppe og Konferensraad O. Bang,
som stillede det. Begge Hospitalets Overlæger modsatte sig det
imidlertid, og hermed bortfaldt det. Men under Forhandlin
gerne var en anden Sag kommen paa Tale, nemlig Lægetilsynet
med Lemmerne, med hvilket man var ret misfornøjet. Det var
overladt til Overmedikus, som derfor erholdt 50 Rdl. af det
Wilderske Legat, men han forsømte dette Tilsyn.
Anden Gang blev atter Kravet om en 3. Overlæge 1847
rejst, og Anledningen hertil var et fra Dr. Hassing indkommet
Forslag om forandret Lægetilsyn med Lemmerne. Medlem af
Direktionen, H. C. Sager, var opmærksom paa Manglerne. Han
saa ogsaa med kritisk Blik paa den daværende Overmedikus,
Dr. med. M. Christensen. Sager skriver om ham, at han ikke
med sine andre fortrinlige Egenskaber forener det Talent at
kunne økonomisere med sin Tid og anvende underordnede
Kræfter - nok er det, Lemmerne savnede ordentlig Lægetilsyn.
D B. F. XVII, S. 399 ff. - B. F. XV, S. 293, 1855-
184