blev ved sit. Fra 23. Juli til 15. August gjorde hun Tjeneste
paa Hospitalet. Løn vilde hun ikke modtage. Ilia Fibiger var
dengang 36 Aar gammel1 ). Frk. Fibiger var grebet af Søren
Kierkegaards Idealisme. Inspektøren henstillede til Direktionen
at sende hende en Takkeskrivelse, hvilket skete den 27. August.
Frk. Fibiger svarede paa denne Skrivelse med at takke Direk
tionen for hendes Tjeneste paa Hospitalet.
Om Frk. Ilia Fibiger udtalte2) Engelsted sig meget aner
kendende. Hun vilde gøre sig lige med de ringeste til Over
drivelse. I den Henseende var der noget søgt hos hende. Under
Tjenesten som Vaagekone - Stuekone - blev hun selv syg af
Overanstrengelse. Dr. Engelsted, som behandlede hende, lagde
hende ned i et Værelse i Kælderen ved Siden af Badestuerne.
Men herover var Frøkenen meget misfornøjet, skønt Engelsted
havde gjort det for det bedste og med nogen Opofrelse. Men
hun vilde ikke være bedre end de andre, d. v. s. Kolerapatien-
teme, og derfor dele Kaar og Lejlighed med dem. Med andre
Ord, hun vilde lægges ind paa de virkelige Kolerastuer. “ Sikke
noget Sludder,” sagde Engelsted, “ De har ikke Kolera, faar De
den, kan vi jo altid tale om Resten.”
Hospitalets Direktion uddelte ekstra Gratialer til nogle af
Personalet som Paaskønnelse af disse Personers ekstra Arbejde
- og Direktionen har jo nok set, hvad der var bleven ydet, men
havde den haft Midler nok, kunde den godt være gaaet langt
videre i Rundhaandethed. For ekstraordinære Forretninger i
Alm. Hospital under Kolera-Epidemien blev der udbetalt cand.
med. & chir.
V. York
140 Rdl., cand. med. & chir.
Steenberg
140 Rdl. -j- 50 Rdl., Inspektør
Andersen
og Inventarieskriver
Westerby
hver ekstra 100 Rdl., og Kontorpersonalet ialt
276 Rdl.
Dr. Engelsted afslog at modtage noget ekstra Honorar: “Man
maa tage Forretningerne paa sig,” sagde han, “ som Embedsstil
lingen medfører, selv om der til en Tid er flere end sædvanlig,
og man har derfor intet Krav paa Godtgørelse.” Direktionen
1 ) Berl. Tid. 4. Marts 1913. ?) i mundtlig Samtale.
180