Previous Page  196 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 428 Next Page
Page Background

blev ved sit. Fra 23. Juli til 15. August gjorde hun Tjeneste

paa Hospitalet. Løn vilde hun ikke modtage. Ilia Fibiger var

dengang 36 Aar gammel1 ). Frk. Fibiger var grebet af Søren

Kierkegaards Idealisme. Inspektøren henstillede til Direktionen

at sende hende en Takkeskrivelse, hvilket skete den 27. August.

Frk. Fibiger svarede paa denne Skrivelse med at takke Direk­

tionen for hendes Tjeneste paa Hospitalet.

Om Frk. Ilia Fibiger udtalte2) Engelsted sig meget aner­

kendende. Hun vilde gøre sig lige med de ringeste til Over­

drivelse. I den Henseende var der noget søgt hos hende. Under

Tjenesten som Vaagekone - Stuekone - blev hun selv syg af

Overanstrengelse. Dr. Engelsted, som behandlede hende, lagde

hende ned i et Værelse i Kælderen ved Siden af Badestuerne.

Men herover var Frøkenen meget misfornøjet, skønt Engelsted

havde gjort det for det bedste og med nogen Opofrelse. Men

hun vilde ikke være bedre end de andre, d. v. s. Kolerapatien-

teme, og derfor dele Kaar og Lejlighed med dem. Med andre

Ord, hun vilde lægges ind paa de virkelige Kolerastuer. “ Sikke

noget Sludder,” sagde Engelsted, “ De har ikke Kolera, faar De

den, kan vi jo altid tale om Resten.”

Hospitalets Direktion uddelte ekstra Gratialer til nogle af

Personalet som Paaskønnelse af disse Personers ekstra Arbejde

- og Direktionen har jo nok set, hvad der var bleven ydet, men

havde den haft Midler nok, kunde den godt være gaaet langt

videre i Rundhaandethed. For ekstraordinære Forretninger i

Alm. Hospital under Kolera-Epidemien blev der udbetalt cand.

med. & chir.

V. York

140 Rdl., cand. med. & chir.

Steenberg

140 Rdl. -j- 50 Rdl., Inspektør

Andersen

og Inventarieskriver

Westerby

hver ekstra 100 Rdl., og Kontorpersonalet ialt

276 Rdl.

Dr. Engelsted afslog at modtage noget ekstra Honorar: “Man

maa tage Forretningerne paa sig,” sagde han, “ som Embedsstil­

lingen medfører, selv om der til en Tid er flere end sædvanlig,

og man har derfor intet Krav paa Godtgørelse.” Direktionen

1 ) Berl. Tid. 4. Marts 1913. ?) i mundtlig Samtale.

180