![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0190.jpg)
styre, at Stemningen slog saaledes om. At Stemningen var Alm.
Hospital god i 40erne fremgaar af en Betænkning, som netop
udkom 1840. Nogle Fattigforstandere havde anket over Til
standen i Fattigvæsenets Stiftelser, ogsaa Alm. Hospital.
De 3 Repræsentanter af de 32 Mænd, Bagermester
H. Sager,
Grossererne
W
.
Duntzfeldt
og
N. J. Meinert
blev af Forsam
lingen beskikkede som Komité til at undersøge Klagen, som
navnlig angik Maden, den var ikke god nok. De 3 Mænd afviste
Forstanderne, de ankede uden Grund. Repræsentanterne var
bange for nye Skatter; saadanne vilde mishage Skatteyderne.
Fattigvæsenets Direktion vilde heller ikke gaa med til Forbed
ringer. Spisereglementet kunde man se i Regnskabet for 1836.
De 3 Repræsentanter siger, at Alm. Hospital anses som den
bedste af Stifteiserne, derefter kommer Vor Frue Arbejdshus
og lavest staar Vor Frelsers Arbejdshus. Komiteen glædede sig
over offentlige Klager i Bladene, de vidner om god Borgeraand
og om Interesse for Institutionerne, sagde de. Saaledes var Stem
ningen i 1 840erne. Hospitalets Anseelse vandt derved, men dets
Stjerne dalede hurtigt. De 3 Herrer blev valgte ind i Borger
repræsentationen 1 8401 ).
Paa Gadelivet mærkede man ikke den trykkende Stemning,
som Koleraen voldte Borgerne, men den var der, og 50erne er
for Alm. Hospital mærket af den Stemningsbølge imod Hospi
talet, som skyllede det tilside. Meget stærkt kommer Byens
Vrede til Orde i Betænkningen af 1855. Det Offentlige havde
en Følelse af, at der maatte komme et Forsvar frem, og det
blev Direktør Herforth, som modtog Udfordringen. Den mini
sterielle Kommission 1855 kritiserede Fattigvæsenet for “Man
gel paa tidssvarende Udvikling” og pegede paa “ den sørgelige
Stillestaaen, hvoraf det bærer saa tydelige Præg” , og den gav
Alm. Hospital Skylden derfor. Efter Opfordring af Overpræ
sident
H. H. v. Lüttichau,
første og styrende Medlem af Fattig
væsenets Direktion, svarede Direktør Herforth paa Kritikken.
Men Herforth forsvarede ikke Direktionen eller skrev paa dens
B. Forh. 1840, d. 11. Juni.
175