AlmindeligHospitalsHistorie

sentationen, de var nemlig begge med i Kommissionen, som

dømte saa skaanselsløst om Hospitalets Tilstand. De ved begge

- siger Herforth - at Borgerrepræsentationen stedse har tvunget

Fattigskatten ned til det mindst mulige. I sin Favør nævner

Herforth ogsaa et stort Forslag fra 1853.

6. Juni 1853 gjorde Direktionen Indstilling om at paaføre

Forhuset i den Duntzfeldtske Gaard en 4. Etage samt at for

høje Sidehuset med 2 Etager - og saa skulde der indrettes

Koppestuer, Obduktionslokale og Ligstue. Ved Forlængelse af

Økonomi-Bygningen skulde i den anbringes en Butik med Ud

salg til Lemmerne - tvende Dampkøkkener, Bolig for Oldfruen,

Økonoma, Kandidatværelser, Vognskure bl. a. til Overlægernes

Vogne med Karlekammer o. s. v., bl. a. Lysthus for Lemmerne.

Kommunalbestyrelsen billigede Forslaget og bevilgede den kal

kulerede Sum 32.000 Rdl.1 ), men saa kom Koleraen - og saa

fraraadede Sundhedskollegiet Udførelsen af denne Plan.

“Da Direktionen ikke billigede mit Forslag om Købet af

Gaarden i Amaliegade,” siger han, “maatte jeg saaledes for

hele den øvrige Fremtid indskrænke mig til de Udvidelser, For

andringer og Forbedringer, som forhaandenværende Bygninger

og Grunde kunde tilstede.”

Blandt de Forbedringer, som skyldes Herforth, fortæller han

om en af dem paa følgende drastiske Maade : “Omkring i Gaar

den stod forhen flere med brunrødt overstrøgne højst uhygge

lige Hytter, som brugtes til ved Svovlrøgning at desinficere

fnattede Patienters Klædningsstykker og at dræbe Utøj paa

andre Patienters indbragte Klæder. Det sidste lykkedes dog

ikke, og Utøjet krøb ofte udenfor Hytterne. I Stedet er nu

bygget en lille Desinfections-Anstalt.” Herforth resumerer saa

ledes: “ Efter at have anført, hvad der i Aarenes Løb er for

anstaltet, tror jeg det bevist, at hverken Direktionen eller jeg har

staaet stille i Hospitalets Administration - jeg maatte i saa

Fald ogsaa have fornægtet min Natur - og at den fra Kommis

sionens Side skete Udtalelse er ubillig og uretfærdig.” 2)

1) B. Forh., 14. Aarg., S. 107. 2) F. S. R. Prot. 126- 1854.

177