![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0193.jpg)
Efterskrift
I denne saa uhyggelige .Kolera-Sommer var Lazarus-Seglets
tavse Formaning bleven overhørt. De mange Liv udslukkedes.
Skylden for, hvad der blev forsømt, kan vist godt deles lige
mellem alle de nævnte Myndigheder. Indenrigsministeren greb
ikke ind, da Fattigdirektionen stod magtesløs, og han var jo dog
den egentlige ansvarlige somDirektionens statslige Overordnede.
Han kunde have sat Hjælpearbejdet i Gang eller have samlet
de nævnte og mange flere til Aktion.
Man finder blandt Papirer fra Kolerasommeren en Skrivelse
fra Medlem af Fattigdirektionen, L. Maag, til hans Kolleger,
der er som et lille Suk af Barmhjertighed. 24. Juli stiller Maag
det Forslag, at Medicin, som maatte ydes til Kolerapatienter,
baade af Lægeforeningens Visiterende og Distrikslægerne, skulde
ikke betragtes som Fattigunderstøttelse. Indstilling derom skulde
i fornødent Fald gaa til Borgerrepræsentationen. Men Forslaget
forsvandt i Tavshed. Stor Energi udfoldede Myndighederne ikke
i Sommeren 1853, og der er noget beskæmmende i at tænke
paa Videnskaben og dens Fejlsyn netop, da Koleraen kom. Deri
ligger en Undskyldning for dem, som havde Ansvar i de Dage.
Et af de førende Dagblade faldt over den overordentlige
Sundhedskommission. Det var “ Fædrelandet” 19. Juli. Bladet
forlangte øjeblikkelig Oprettelse af en Velfærdskomité ved en
provisorisk Lov. Det fremhævede i stærke Udtryk Sundheds
kommissionens Uduelighed, især Lægerne i den, Konferensraad
Bang og Stadsfysikus Hoppe. Den første var lidet skikket - siger
Bladet - til Administration, og den sidste var “ af mange Aars
Kampe med sløve Autoriteter selv sløvet” . Statsraadet kunde
ikke bekvemme sig til at udstede en provisorisk Lov. Den of
fentlige Hjælp kom saaledes ikke.
Der blev udsendt en Redegørelse for Fattigvæsenets Tilstand
1853. Her nævnes, at Forhusbygningen i den Duntzfeldtske
Gaard blev indrettet til Kolerasygehus. I Underrummet i det
nye Pakhus ved Søen hensattes de Døde indtil Begravelsen. De
dødes Antal forholder sig til det hele Patientantal som 1 til 5 ^2
178