192 / 428
Vegne, han valgte at forsvare sig selv og at give Fattigdirek
tionen Skylden - som om Luttichau har sagt til ham - det var
een til Dem, Herforth! Og derpaa har Herforth saa villet give
tilbage. Det er ogsaa sandsynligt, at Opinionen i Byen virke
lig har udset Herforth til at være Syndebuk. Hans Embede var
meget omfattende. Han forestod hele Fattigvæsenets Økonomi,
han skulde behandle alle i økonomiske Anliggender indkomne
Sager, og havde Tilsynet med Fattigvæsenets Bogholderi, Re
vision og Kassevæsen - og under dette Embede sorterede 11 af
Stifteiserne. Kort sagt er hans Skrivelse1 ) Udslag af en Kamp,
han igennem 14 Aar har ført med Direktionen, uden at han
har kunnet aftvinge Direktionen Midler til de beskedne For
bedringer, som han ønskede. Da han i 1841 tiltraadte sit Em
bede, formanede det første og styrende Medlem ham til ikke at
være for stærk Reformator. Og Herforth paastaar nu, at det
er ham, som har villet Fremskridt, men Direktionen, som har
sat sig derimod. Han har f. Eks. haft Planer til Hospitalets
Udvidelse, som Direktionen satte sig imod. Interessant er det
Forsøg, som han gjorde2).
Herforth forstod straks, da han kom til Hospitalet, at Plad
sen derinde var for lille, det ser man af, at i Aaret 1844 vilde
han have Direktionen til at købe Amaliegade Nr. 126, nu
værende Gadenummer 22, imellem den Duntzfeldtske Gaard
og Slottet. Denne Ejendom blev stillet til Auktion og skulde
sælges. Den kunde være bleven købt for 16.000 Rdl., og den
vilde med sine Bygninger og sin Grund have raadet Bod paa
Pladsmangelen i Hospitalet, der senere blev saa dræbende.
Havde Herforth turdet, saa havde han købt Ejendommen selv
for at have den paa Haanden, naar Fattigvæsenet skiftede Sind.
Direktionen erklærede: Købet skal ikke ske! Dette var for Her
forth en stor Skuffelse. Men skal Kritikken af 1855 analyseres,
maa den ramme haardest de to Herrer: Overauditør Holm, den
senere Borgmester, som var med til at nægte Købet af Amalie
gade 126, og Tømmerhandler
Maag,
Medlem af Borgerrepræ-
x) Af 8. Juli 1855 i Raadstue-Arkivet. 2) Dagsavisen 28. Juni 1844.
176