274 / 428
Rekonvalescenter paa Alm. Hospital skulde sættes til Arbejde
med at plysse Værk, strikke, spinde og sy, hvilket Forslag Pro
fessor Saxtorph tiltræder og siger, at en saadan Indretning vil
være gavnlig for Skørbug, Fnat og Dovenskab og til Lettelse for
Stiftelsen. Wendt mener, at Johan Just v. Berger1 ), kgl. Liv-
medicus, som var Medlem af Plejedirektionen, har haft Medi
cinal-Væsenet under sig. Hospitalets første Udvikling skyldes
maaske ham.
Planen for Fattigvæsenet af 1799 anordnede en Direktion
paa 24 Medlemmer, og Direktionen deltes i Kommissioner,
Udvalg, for hver af Fattigvæsenets Grene. En Kommission blev
tilforordnet Alm. Hospital. Efter Planen skulde et Hospital
med egne Stuer indrettes.
Den specielle Direktion, som valgtes for Alm. Hospital i Be
gyndelsen af Aaret 1800, kom til at bestaa af Assessor I. H.
Bårens, Stadsfysikus, Dr.
C. E. Mangor,
Etatsraad
C. O. La-
wåtz og
Købmand J. G. Blanckensteiner, af hvilke de to første
har indlagt sig stor Fortjeneste af Alm. Hospital. I Begyndelsen
af Maj Maaned 1800 forhandler man om Adskillelse mellem
Patienter og Lemmer i Hospitalet. For at skaffe mere Plads
blev Kirken beskaaret baade i Højden og i Længden. 10. Maj
fremkom Den specielle Direktion med et Forslag til Adskillelse
mellem Sygeindretningen og Pleje- og Forsørgelsesindretningen
i Hospitalet, hvilket blev godkendt af Den almindelige Direktion.
Patienterne blev nu samlede i den Del af Hospitalets Bygnin
ger fjernest fra Byen, den nordre Ende, og Indkørselsporten
her blev forbeholdt Sygehospitalet, Sygestueporten, og den
anden Del ind imod Byen blev Lemmehospital, og Indkørsels
porten blev kaldt Lemmeporten. Gaardspladserne for de to A f
delinger blev adskilte ved et Plankeværk.
Efter Slaget 1801 blev kvæstede Militære indtagne paa Alm.
Hospital, men de forblev der ikke ret længe. Det hedder i det
Promemoria fra Admiralitets- og Kommissariatskollegiet af 6.
April s. A., at de paa Alm. Hospital indlagte kvæstede, naar
*) Hist. Tidsskr. 6. R. 3. Bind S. 391.
2 5 8