Previous Page  28 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 428 Next Page
Page Background

Begge Dele opnaaede man ved at bygge et stort Hospital

som det, der blev opført i Amaliegade. Yderligere har ogsaa et

andet Hensyn gjort sig gældende, navnlig at tilvejebringe et

Bygningskomplex af anseelig Art, som kunde gøre sig i den nye

aristokratiske Bydel: Ny København.

*

Justitsraad Falsens Erfaringer i Fattigvæsenets Tjeneste, til-

sidst som Direktør, munder altsaa ud i Ønsket om Oprettelse

af et Hospital — Alm. Hospital — hvor man bedre kunde give

Publikum Vished for, at Almissen blev tildelt de værdige Træn­

gende og paa den mest økonomiske Maade.

Det var Principperne om den aabne eller lukkede Fattigpleje,

man her var inde paa, men Pleje og Understøttelse kun i Fattig­

væsenets egne Huse har aldrig kunnet gennemføres. Direktionen

var stemt for dette Princip, og Falsens Erklæring virkede med

i samme Retning.

Sekretær Falsens smigrende Ord, som han indleder sin Ind­

beretning med, er maaske et Vidnesbyrd om, at han i Grev

Bemstorff saa Manden, som kunde realisere den store Plan. Fal­

sens Indberetning er naturligvis fremkommet paa Opfordring.

Fattigvæsenets Direktion skulde altsaa nu bygge det store

Hospital. Men to Partier har staaet over for hinanden i dette

principielle Fattigspørgsmaal: Enten at beholde Byforsørgelsen

i den tidligere Udstrækning og dermed Pengene eller binde

disse i en stor Bygning og saa derved opnaa en strengere Øko­

nomi og en virksom Kontrol. Hospitalsplanen sejrede, og det

er jo tænkeligt, at Bemstorff et Par Aar efter er bleven valgt

ind i eller har ladet sig vælge ind som Præses i Fattigvæsenets

Direktion for at realisere Planen: Hospitalets Opførelse.

Med hans mægtige Indflydelse vilde dette jo være let. Man

taler jo om den glimrende Handelsperiode i vor Handels Hi­

storie, og Navnet er ingen Overdrivelse. Aaret før Hospitalets

Opførelse blev paabegyndt, var et Aar med stor Pengerigelig-

hed. Maaske har den Omstændighed ogsaa spillet med ind, saa

man turde begynde Opførelsen.

21