29 / 428
At der har været to Meninger om Tingen ses af den sam
tidige Historiker P. F. Suhms egenhændige Memoirer vedkom
mende Aarene 1766— 1 7751 )- Suhm skriver: “De smaa Ho
spitaler blev forflyttede til et stort, hvis Bygning kostede saa
meget, at de Fattige derover maatte tabe. Dette var et Pro
ject af Berregaard, der altid var færdig til at opofre alting for
at gøre sin saakaldte Lykke, og Bernstorffs Forfængelighed tog
med begge Hænder imod det, thi en stor og anseelig Bygning
var altid noget vigtigt for ham2).”
Suhm var altsaa Modstander. Magistraten gjorde iøvrigt de
samme Argumenter gældende imod Opførelsen som Suhm.
Hospitalets Navn
1728 d. 20. November beskikker Kongen Borgmestrene i Kø
benhavn,
Peter Ramshart
og
Rasmus Byssing,
til Medlemmer
af Direktionen for Fattigvæsenet i Danmark, og han skriver til
dem, “ at I ogsaa tilligemed vores Direktører skulle have Inspek
tion og Direktion over det algemene Fattiges Væsen” 3). Navnet
paa Hospitalet er altsaa: Almindelig Fattigvæsens Hospital.
Kongen benævner Fattigvæsenet: “ dette gudelige Værk” .
Fattigdirektionen var stemt for et nyt Hospital. I en Indstil
ling af 4. Marts 17604) meddeler den, at den har ladet ud
arbejde en Tegning til en saadan Bygning 250 Alen i Front med
Kirke i Midten, 3 Etager høj med 156 Senge i hver Etage, alt
saa 468 Senge, Konventhuset skulde huse de arbejdsudygtige
ogsaa 468 og være Fattigvæsenets Kontor. Brøndstrædes Ho
spital skulde sælges.
Pengene kunde komme ind paa følgende Maade:
Claudi Rossets Gave ................................................... 10.000 Rdl.
Overskud .........................................................................
1.500
Af Opfostringshusets Provenu
6.000 -
Salg af Brøndstr. Hosp...............................................
Fattigvæsenets særlige Indtægter ved forskellige
Afgifter
13-333
-
*) I Rigsarkivet, skrevet 1771. 2) Br. III S. 322. 3) Sj. Tegn. 1728-3.
4) Bruuns Collec. III 184. Br. Kbh. III S. 152.
22