30 / 428
Direktionens Indstilling gik til de 32 Mænd, og her gik den
sin Undergang i Møde og fik et blankt Afslag1 ). Magistraten
billiger dette med det nu kendte Argument, at Pengene bindes
i store Bygninger, saa de Fattige maa savne dem2).
Under denne Forhandling fremkommer Direktionen med
Tanken om
Nationalværksteder
i Børnehuset for de Fattige.
Den snævrere Bestyrelse for Fattigvæsenet i København, Kon
venthuskommissionen eller de Kommitterede, som de kaldtes i
daglig Tale, var som de ovennævnte 2 Forsamlinger ogsaa uvil
lige til at sætte Pengene i et stort Hospital af lignende Grunde
som de 32 Mænd.
En lille rørende Historie træffer man i Forhandlingerne om
Alm. Hospital. I de 32 Mænds Forhandlingsprotokol hedder
det: 1 1 . Juli 17603) : Direktionen for Fattigv. har proponeret
Claudi Rosset
om ikke Kapital og Overskud (10000 R -j-
1500 R) maatte bruges til Fattighusets Bygning, og Rosset har
givet sit Samtykke, men nu fortryder han det inderligt, saasom
han desformedelst vilde blive rent udelukt fra efter hans Fun
dats selv at pleje og gøre de arme nødlidende Lemmer til Gode.
Hvis hans første Fundation maa blive haandhævet, lover han
yderligere at legere noget anseeligt efter hans Formue og Til
stand. Som Følge heraf bevilges Rossets Ansøgning.
*
Som Stifter af Alm. Hospital staar naturligvis Fattigvæsenets
Direktion, og den skal ogsaa have Æren derfor, om der er
nogen Ære ved dette store Foretagende, men alligevel maa det
siges, at primus motor ved Tankens Realisation er Villum Ber-
regaard. Ham kunde man altsaa kalde Ophavsmanden. Det er
heller ikke uvæsentlig at mindes V. Berregaards Slægtskab med
den Struenseeske Kreds, thi det var Struensee, som fra Begyn
delsen gav Alm. Hospital Karakteren af et Sygehospital4).
x) Bruuns Collec. III S. 185. 2) Br. III S. 154. 3) Br. Collec. III S. 138.
4) Wendt Alm. H. S. 8. Br. Kbh. III S. 324.
23