![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0349.jpg)
uopholdelig indrømmes til disse Sagers Opgørelse1 ). 1838 kon
stitueredes en Fuldmægtig A. G. Andersen som Underinspektør,
og han skulde nu overtage Ekspeditions- og Regnskabsvæsenet
ved Hospitalet samt lige med Inspektøren besørge Tilsynet fra
1. Februar. Direktionen ønskede Oprettelse af en Underinspek-
tørplads, men herpaa vilde Kancelliet ikke gaa ind.
Inspektør Baumann havde i Begyndelsen af 1830 indgivet en
Ansøgning til Kongen2), hvorpaa denne under 10. Juli 1830
meddelte ham, at der i Betragtning af hans lange Tjenestetid
og udviste Virksomhed fra 1. Januar dette Aar vilde blive ham
personlig forundt et Gagetillæg paa 300 Rdl. Sølv aarlig af
Fattigvæsenets Kasse, men at det forøvrigt ansøgte efter Om
stændighederne ikke kunde bevilges.
Inspektør Baumann skildres i Anledning af Kommissions
betænkningen af 1831 af Politidirektøren saaledes: Inspektøren
er en særdeles ordentlig og nøjagtig gammel Mand, der viser
udmærket Omhu for Hospitalet samt er besjælet af en sand
økonomisk Aand, der har sparet Hospitalet mange Penge, og
hvis Plads Direktionen vil have vanskeligt ved at faa besat efter
hans Afgang efter Naturens Orden, men han er i Besiddelse af
for liden Hjælp, saa det efter min Mening er ham umuligt at
overvaage alt3).
Kommissionen af 1828 gjorde Bemærkning om, at Inspektør
Baumann ifølge Regnskabet skyldte Fattigvæsenet 5302 Rdl.
20^2 Sk. Kommissionen ved Major Mangor anmoder om at
faa denne og lignende Fordringer inddragne. Der spørges ogsaa
om Aarsagen til en saadan fleraarig Henstaaen af en saa betyde
lig Sum hos en underordnet Embedsmand.
Inspektør Baumann døde den 2. Juli 1838, og Fuldmægtig
Andersen ansattes som Inspektør og faar Baumanns Lejlighed i
Hospitalet og Haugen. Md. Baumann faar indtil næste Flytte
dag Lov at bebo det Værelse, som var udset til at være Direk
tionsværelse. Ved Baumanns Død befandtes hans Regnskaber
1) St. Prot. XX X IV Nr. 741. 2) Indholdet uvist. 3) 10. Maj 1833 -
(Rigsark. II, S. 113)
3 2 8