Previous Page  354 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 354 / 428 Next Page
Page Background

En Søn af Borgmester Knudsen var Skovrider paa Fyn og

havde det saaledes der, at han i Skoven kunde holde nogle Køer,

men af et saadant lille Mejeri kunde der ikke tilvirkes det bed­

ste Smør. En Gang Borgmesteren bragte paa Tale, at Sønnen

havde ondt ved at faa Smørret solgt, siger Inspektør Kruse, at

Alm. Hospital jo saa kunde tage det og give Københavns Pris

for det - og saaledes blev det.

Inspektør Kruses Afsked

Under 30. Marts 1905 meddelte Magistraten efter Ansøg­

ning Inspektør Kruse Afsked fra 1. November 1905 at regne

og tilstod ham en aarlig Pension paa 3666.07 Kr. samtidig med,

at den udtalte følgende: Magistraten skal derhos bevidne Dem

sin Tak for den Dygtighed og Samvittighedsfuldhed, hvormed

De under Deres lange Embedsvirksomhed har røgtet Deres Ger­

ning og særlig, fordi De har formaaet at hæve Alm. Hospital

fra en almindelig, ret ilde anset Fattiganstalt til et Mønster paa

en Fattigstiftelse for gamle skrøbelige Mennesker.//.

A. Jacobi.

Skoler i København 181

4

Foruden adskillige Kirkeskoler og andre, hvor Børnene un­

dervises enten frit eller for en ringe Betaling, har Fattigvæsenet

8 Almueskoler, hvor nu over 1000 Børn nyder aldeles fri Un­

dervisning. Alle disse Skoler er baade Læse- og Arbejdsskoler.

3 Timer anvendes til Læsning, Ret- og Skønskrivning, Tavle-

og Hovedregning samt Religion. Den øvrige Tid anvendes til

Arbejde: Haandarbejde, Spind, Syning og Strikning. Drengene

arbejder udenfor Skoletimerne i Fabrikker eller paa Skolen i

Spind, f. Eks. Kohaarsspind m. m.

Det er Barens, som i sit Tidsskrift “ Penia” 1814, S. 146,

giver denne Oversigt.

Kirkeskolerne

var nok Fattigskoler, men kaldes ogsaa med

begge Navne. De oprettedes ved Sognekirkerne af Præsterne

efter 1700, men de var ikke Arbejdsskoler. De hørte under

Magistratens Ressort.

332