355 / 428
Sogneskolerne
derimod eller Almueskolerne var oprettede af
Plejeanstalten. Tilsynet med dem fik Plejekommissioneme i
Sognene, der oprettedes sammen med Plejeanstalten 1 771 . Fri
skoler skulde være og blev forenede med Sognets Arbejds-
Anstalt, de var Industriskoler. Da Plejeanstalten hørte op, gik
de ind under Magistraten som Fattigvæsenet. Kirkeskolerne var
ikke egentlige Fattigskoler, og Navnet betyder, at Børn af Med
lemmer, som hører til Kirken, er især berettigede. 181 1 havde
de 1500 Børn i deres Skoler.
Der var en Skole, som kom i nøjere Forbindelse med Alm.
Hospital, nemlig Fattigvæsenets Drengeskole i Bredgade. Saa-
ledes hed den i sin sidste Tid. Den laa oprindelig paa St. Annæ
Plads, hvor den havde Lokale, men blev til sidst flyttet til Bred
gade, hvor den fik Lokale i eller ved Holmens Arbejdshus, der
laa paa Grunden, der støder op til Landsrets-Komplekset1 ).
L au ritz Hansen Giersing
var i denne Periode Degn ved Alm. Hospital. Af et pro Me-
moria til Direktionen for De Fattiges Plejeanstalt dat. Alm.
Hospital 4. Marts 1779 fra Giessing, ses det, at Lærlingene ved
“Hegle-Fabriquet” blev undervis i Regning og Skrivning, og
han anmelder deres Fremgang i Februar Maaned i Regula de
tri, de 4 Species o. s. v. 7 Lærlinge nævnes ved Navn, som alt-
saa har været Antallet ved Fabrikken. I en Ekstrakt over Heg-
leriets Indtægt og Udgift for April Maaned 1779 paa Alm.
Hospital omtales en Degn S. Larsen, som for Information fik
4 Rdl. pr. Maaned. Der omtales ogsaa i samme Forbindelse
Lærlinge, som Larsen formodentlig har undervist.
Denne Skole bestod før 1792, da den store Forordning af
9. Marts 1792 anordnede, at der skulde oprettes Arbejdsanstal
ter i hvert af Byens Sogne, og at ved hver af disse Anstalter
skulde findes en Skole for Kvarterets fattige Børn. Skønt disse
Bestemmelser ikke vedkom Alm. Hospital, fik dette alligevel
ogsaa sin Skole. Det er, som om denne “ Skolebevægelse” har
1 )
M. V ogelius: Kirke- og Skoleliv 1919. Her findes et Billede S. 72.
333