375 / 428
men Præsten vilde beholde dem. 1831 havde han 112 Konfir
mander og vilde have et “ Gratiale som Opmuntring” , men
Direktionen gik ikke med dertil1 ). Saa søgte han om Begravel
sesplads paa Hospitalets Kirkegaard2) og om at faa beskikket
en Kapellan. Til det sidste svarede Kollegiet Nej, men det vilde
give ham Afsked med Pension. Han var lam i begge Ben,
maatte i Kirken sidde i en Lænestol. Han døde 1. Septbr. 1835.
Hans Enke Ane Marie Cathrine beholdt Embedets Indtægter
til Eftermanden var kaldet.
Marcus Clod Rønne3), 1835-1849. Direktionens Kaldsbrev
af 25. Novbr. 1835. Han var født i Lyngby 1808, var Søn af
den bekendte Sognepræst der, Bone Falck Rønne, og blev cand.
theol. 1832. Faderen kom til Skade under Slotsbranden, idet
han faldt ned under et Forsøg paa at fire sig ned i et Tov.
Han havde været Lærer for Arveprinsen, senere Kong Christian
V III. M. C. Rønne var noget afmaalt i sit Væsen, ikke nogen
begavet Prædikant, men i Besiddelse af megen Humor, som og-
saa kendtes igennem hans Breve. Direktionen meddeler ham, at
Alm. Hospitals Skole staar under hans Tilsyn, og den anmoder
ham i 1839 om at foranledige Eksamen afholdt i Skolen. Dette
skete ogsaa, og “ Skolebesøgsforeningen” tilskrives om at deltage
i Censuren4). Rønne underviste ogsaa i Prinsesse Caroline
Amalies Asyl i St. Kongensgade. Da Rønne var kommen vel
ind i Præstegerningen ved Hospitalet, blev han noget bekymret
for sine Indtægter, idet han saa, at Accidenserne ved Begra
velser formindskedes. Der var andre Præster, som tog Begra
velserne fra ham, f. Eks. Kapellanen ved Holmens Kirke, J. A.
Riis, og Præsten ved Vartov, Professor Wolf. Rønne beklagede
sig derover, endogsaa overfor Biskoppen. Herved fremkaldte
Rønne en Kancelliskrivelse om, hvad der egentlig tilkom ham,
saavel naar han forrettede Begravelsen, somnaar en anden Præst
gjorde det. Kancelliet svarede, at 1 Rdl., den hidtil brugelige
!) Reskr. af 2. Oktbr. 1776 St. Prot. XXX Nr. 1289.
2) Efter Danske
Lov 2-22-36. 3) Sage Prot. XX X IX N. 471 F. S. R. Prot. 1415/1840.
4) F. S. R. Prot. 1838, 2256, 1839, 1412.
23
353