Previous Page  379 / 428 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 379 / 428 Next Page
Page Background

noget for de faldne Kvinder. “ Foreningen for ulykkelige Pigers

Frelse” - Magdalene-Stiftelsen - blev stiftet efter Indbydelse af

Pastor Blædel m. fl. 1857 havde Foreningen 100 Medlemmer.

Præsten var Formand i Bestyrelsen, men han arbejdede her

sammen med Alm. Hospitals Overlæge M. Christensen, som

ogsaa var Medlem af Bestyrelsen1 ).

Pastor Blædel havde et lille Sammenstød med Direktionen

straks efter, at han var bleven Hospitalets Præst. Sagen drejede

sig om Konfirmation af Drengene fra Bredgades Drengeskole og

fra Opfostringshuset. Skoledirektør V. A. Borgen havde henstil­

let, at Drengene i Bredgades Drengeskole blev konfirmerede af

Alm. Hospitals Præst, og Direktionen havde saa anmodet Blæ­

del om at konfirmere Drengeskolens Elever i Stedet for Op­

fostringshusets. Paa det Bytte vilde Blædel ikke gaa ind, men

det kom ham ogsaa paa tværs, at han skulde konfirmere Op­

fostringshusets Elever, og han havde faaet Biskoppens Samtykke

til, at Kateket ved Skolen paa Ladegaarden, T. F. Budde Lund,

Forstander for Opfostringshuset, konfirmerede sammes Elever.

Her indtræffer nu Sammenstødet med Direktionen. Denne lod

ham vide, at han ikke uden dens Vidende burde have hen­

vendt sig til Biskoppen, men Blædel protesterer imod, at han i

gejstlig Henseende staar under Direktionen. Direktionen med­

deler ham saa, at som hidtil skulde Opfostringshusets Elever

konfirmeres af Alm. Hospitals Præst, altsaa af ham. Herfor

maatte Blædel bøje sig, og han fik Lov til at læse med Børnene

i et Lokale paa selve Opfostringshuset.

1851 er Direktionen igen ude efter Pastor Blædel. Sagen var,

at der fra Forstanderen ved Opfostringshuset, Budde Lund, var

indsendt en Skrivelse fra Lærere om, hvem der skulde have

Tilsyn med Børnene, som mødte i Alm. Hospitals Kirke. Blædel

gav ogsaa sit Besyv med i Sagen med en Forespørgsel, men blev

af Direktionen meget kort afvist. Men ved samme Tid overlader

Direktionen ham dog Direktions-Stuen til Aftrædelse og til Plads

for Biblioteket. I første Tilfælde naar Stuen ikke benyttes af

Direktionen.

a) Karl Vinther: Oplevelser, 1895, S. 47 ff.

357